Tag: sprøde

Skønne sprøde polentafritter

thumb_IMG_6835_1024– Af Marie Sachse.

For et par uger siden så jeg opskriften på polentafritter hos Valdemarsro og tænkte at jeg skulle prøve det. Jeg er ret træt af de klassiske pommesfrittes, men når man får fx bøf bearnaise er der intet bedre end noget at dyppe i saucen. Derfor skulle polentafritterne da have et forsøg! Jeg kan godt afsløre at det ikke er sidste gang de er på menuen herhjemme. De blev super sprøde udenpå og dejlig svampede indeni – helt perfekte. I skal helt sikkert ikke snydes for opskriften 🙂

Ingredienser:

  • 250 g minut polenta (Kan købes i større supermarkeder)
  • 1 liter vand
  • Olivenoliethumb_IMG_6810_1024
  • Rosmarin
  • Maldonsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  • Kom en liter vand i en gryde og bring det i kog.
  • Når vandet koger tages det af varmen og polentaen kommer i under konstant omrøring. Rør i ca 5 min til det var fået en glat konsistens.
  • Smør et firkantet fad med olivenolie og kom polentaen i – sørg for overfladen er jævn og kom det i købeskabet natten over. Der kan med fordel kommet et låg eller bagepapir over fadet.thumb_IMG_6820_1024
  • Næste dag tages polentaen ud af formen og skæres i den ønskede form, ikke for små da de så kan blive lidt tørre.
  • Vend de skårne stave i olie, salt og peber og fordel dem på en bageplade.
  • Bad dem i ovnen ved 215 grader i ca 30 min til de er gyldne og sprøde (Det variere lidt alt hver hvor store de er skåret).
  • Når de kommer ud drysses med rosmarin og salt og serveres med der samme 🙂

 

thumb_IMG_6839_1024thumb_IMG_6821_1024

Sprøde falafler med bulgursalat

– Af Marie Sachse

Billede 31-10-2015 18.53.59

En af mine absolutte favoritter er hjemmelavede falafler 🙂 Vi laver den alt for sjældent, men når vi gør laver vi en ordentlig portion, og så kommer der en masse i fryseren så man har til en dag man er alene hjemme!

Ingrediense til falafler til 3-4 personer

  • 400 g tørrede kikærter (eller to dåser hvis man har travlt)
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 5 tsk koriander
  • 5 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 2 små kartofler
  • 4 æg
  • 4 spsk rasp eller havregryn
  • 1/2 tsk chili
  • 2 spsk citronsaft
  • Olie til at stege i/fritere

Billede 31-10-2015 18.44.39

Ingredienser til bulgur salat til 3-4 personer

  • Ca 200 g bulgur
  • En halv agurk
  • En peberfrugt
  • En dåse majs
  • En håndfyld bønner
  • En halv Broccoli
  • Eller hvad i ellers har af grønt i køleskabet, næsten alt dur 🙂
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk rød karrypasta
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk korriander
  • lidt chili efter behov
  • Salt og peber

Fremgangsmåde falafler

  • Sæt kikærterne i blød aftenen før, eller snyd og brug to dåser 🙂
  • Bland alle ingredienser sammen i en stavblender eller blender
  • Varm olien op i en gryde
  • Form med en spiseske små runde falafler og kom dem ned i olien til de er gyldne og sprøde, det tager ca 3-4 min

Fremgangsmåde bulgur salat

  • Kog bulguren efter anvisningen på pakken
  • I de sidste 3-4 min af kogetiden kommes fintsnittede bønner og broccoli i.
  • Marinaden laves i en skål ved siden af ved at blande olie, rød karrypasta, tomatpure, spidskommen, koriander, chili samt salt og peber til en ensartet masse.
  • Lidt efter lidt hældes det i den kogte bulgur (Det er ikke sikkert det hele skal bruges)
  • De resterende grøntsager snittes og kommes i den afkølede bulgur
  • Server bulgur salaten med de nylavede falafler – velbekomme 🙂