Tag: salat

Den sunde version af broccolisalat med bacon, pinjekerner og rosiner

– Af Marie Sachse

Billede 12-11-2015 18.52.11Vi forsøger at spise sundt herhjemme og det betyder at vi må prøve at spare lidt på kalorierne – derfor har jeg eksperimenteret lidt med at lave den traditionelle broccolisalat lidt mere sund 🙂 Her kommer opskriften.

Ingredienser

  • Et broccolihoved
  • En pakke bacon
  • En pakke pinjekerner
  • En håndfuld rosiner
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber evt lidt chiliflager

Fremgangsmåde

  • Billede 12-11-2015 18.48.17Damp broccolien et par minutter og lig den i en stor skål til afkøling
  • Steg pinjekernerne på en tør pande til de har taget lidt farve
  • Steg baconen i ovnen i 10-15 min til det er sprødt
  • Når broccolien er kølet af vendt det i lidt citronsaft, olivenolie, salt og peber
  • Drys med rosiner, pinjekerner og bacon
  • Server fx med ovnbagt kylling med mozzarella, pesto og seran
  • God fornøjelse 🙂

Sprøde falafler med bulgursalat

– Af Marie Sachse

Billede 31-10-2015 18.53.59

En af mine absolutte favoritter er hjemmelavede falafler 🙂 Vi laver den alt for sjældent, men når vi gør laver vi en ordentlig portion, og så kommer der en masse i fryseren så man har til en dag man er alene hjemme!

Ingrediense til falafler til 3-4 personer

  • 400 g tørrede kikærter (eller to dåser hvis man har travlt)
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 5 tsk koriander
  • 5 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 2 små kartofler
  • 4 æg
  • 4 spsk rasp eller havregryn
  • 1/2 tsk chili
  • 2 spsk citronsaft
  • Olie til at stege i/fritere

Billede 31-10-2015 18.44.39

Ingredienser til bulgur salat til 3-4 personer

  • Ca 200 g bulgur
  • En halv agurk
  • En peberfrugt
  • En dåse majs
  • En håndfyld bønner
  • En halv Broccoli
  • Eller hvad i ellers har af grønt i køleskabet, næsten alt dur 🙂
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk rød karrypasta
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk korriander
  • lidt chili efter behov
  • Salt og peber

Fremgangsmåde falafler

  • Sæt kikærterne i blød aftenen før, eller snyd og brug to dåser 🙂
  • Bland alle ingredienser sammen i en stavblender eller blender
  • Varm olien op i en gryde
  • Form med en spiseske små runde falafler og kom dem ned i olien til de er gyldne og sprøde, det tager ca 3-4 min

Fremgangsmåde bulgur salat

  • Kog bulguren efter anvisningen på pakken
  • I de sidste 3-4 min af kogetiden kommes fintsnittede bønner og broccoli i.
  • Marinaden laves i en skål ved siden af ved at blande olie, rød karrypasta, tomatpure, spidskommen, koriander, chili samt salt og peber til en ensartet masse.
  • Lidt efter lidt hældes det i den kogte bulgur (Det er ikke sikkert det hele skal bruges)
  • De resterende grøntsager snittes og kommes i den afkølede bulgur
  • Server bulgur salaten med de nylavede falafler – velbekomme 🙂

Forårsruller med oksekød

– Af Marie Sachse

 

Jeg har besøg af min søde søster og vi er begge to ramt af lidt tømmermænd. Derfor behøvede maden idag ikke at være sund, det skulle bare være super lækkert. Vi besluttede derfor at lave hjemmelavede forårsruller med oksekød og grøntsager. Det smager fantastisk, især med tømmermænd.

Ingredienser. 20-25 stk.
1 løg
2 fed hvidløg
lidt fint snittet ingefær
500g oksekød
3-4 store gulerødder fint snittet
2/3 spidskålshoved fint snittet
1/2 lime
1/2 dl soja
1/2 dl fiskesovs
2 spsk sukker
Olie
Forårsrullepapir – kan købes i specialbutikker og i nogle store Irma’er samt Meny’er.
1 æg

12000088_10206550956629445_1081441497_n

Fremgangsmåde
Forårsrullepapiret skal tages ud af fryseren og ligge i et vådt viskestykke i ca 2 timer inden det kan tages i brug.

Fyld:
Fint snittet løg, hvidløg og ingefær steges i en gryde med lidt olie.
Når det er blevet gyldent kommes oksekødet i og svitses til det er næsten færdigt.
Nu tilsættes de fint snittede gulerødder og spidskål.
Når det er faldet sammen tilsættes limesaft, soja, fiskesovs og sukker.
Tilsidst smages det til.

Forårsrullen: Se billeder i bunden for nærmere beskrivelse af hvordan de foldes.
Et ark forårsrulledej ligges ud på et spækbræt.
Der kommes ca 1-2 spsk fyld i det ene hjørne.
Hjørnet rulles en gang og siderne foldes ind.
Det sidste hjørne pensles med æg for at holde rullen sammen.
Tilsidst steges forårsrullerne i en gryde med rigeligt olie i 4-6 min.

1. 12023245_10206550910028280_1338916532_n

2. 11994221_10206550909828275_489005445_n

3. 11998722_10206550909668271_1181086814_n

4. 11850857_10206550909548268_1736274748_n