Tag: Pizza

Madplan uge 6

– Af Marie SachseMadplan uge 6

Det er igen blevet tid til ugens madplan. Denne uge står på lidt af hvert, men overordnet er det sund, let at lave og fyldt med god smag! 🙂

Mandag: Portobello bruger med det hele og jordskokkefritter med ærtedip

Tirsdag: Græskarsupper med knas på toppen og nybagt brød

Onsdag: Hjemmelavede clubsandwich med kylling, bacon, avocado og salat

Torsdag: Oksedeller med perlespeltsalat (edamame bønner, agurk og forårsløg)

Fredag: Tærte med laks, spinat og ricotta

Lørdag: Hjemmelavet pizza. Kartoffelpizza med svampe og trøffelolie. Pizza med seranoskinke og rucola

Søndag: Smørstegt torsk med ristede hasselnødder og en spidskålsalat

Hjemmelavet pizzadej og pizzasauce

– Af Marie Sachse

Vi elsker at lave pizza og når vi har god tid lavet vi alt hvad vi kan fra bunden. Her deler vi vores favorit opskrift på pizzadej, hjemmelavet tomatsauce samt inspiration til vores ynglingsfyld 🙂

Billede 14-11-2015 17.31.50 Billede 14-11-2015 17.49.21

Ingredienser til 3-4 pizzaer

  • 1,5 dl koldt vand
  • 20 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 300 g mel – gerne en blanding af tipo 00 og durum
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 god håndfuld salt
  • 4 modne tomater
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt honning
  • 0,5 dl vand
  • 2 spsk tomatpure
  • Salt, peber og lidt chili

Fremgangsmåde

  • Bland vand, gær og sukker sammen.
  • Når gøren er opløst tilsættes halvdelen af melet. Dette røres ud til der ikke er flere klumper
  • Tilsæt salt, olie og resten af melet lidt efter lidt. Den må på intet tidspunkt føles tør.
  • Ælt dejen i ca 10 min – gerne med håndkraft
  • Lad dejen hæve koldt i 1-2 timer
  • Dej dejen i 4 og form dem til runde boller og lig dem på en bageplade
  • Lad dejen efterhæve i 0,5-1 time og så er dejen klar til brug
  • Snit tomater, løg og hvidløg og steg det i lidt olie
  • Tilsæt vand og tomatpure og lad det koge ind
  • Blend tomatsaucen og smag til med honning, salt, peber og chili
  • Rul pizzadejen ud og fyld den med hvad i bedst kan li’ (Der er inspiration i bunden af opslaget)
  • Bag pizzaerne ved 230 grader på en pizzasten i 5-6 min til de er sprøde og gyldne

Vores ynglingsfyld:

  • Kartoffel, mozzarella, kødboller og svampe
  • Tomatsauce, italiens pølse, aubergine, mozzarella
  • Tomatsauce, mozzarella, kartoffel, svampe og bacon
  • Tomatsauce, mozzarella, kylling, bacon, pesto
  • Tomatsauce, mozzarella, rucola, bresaola

Hvad er jeres ynglingsfyld? 🙂

Billede 14-11-2015 18.04.50

Billede 14-11-2015 18.36.51

Billede 14-11-2015 18.13.37

 

50 års fødselsdag

– Af Josephine Sachse

Som i måske har oplevet, er familie meget vigtigt for os. Vi laver rigtig mange ting sammen, også sammen med vores forældre, og en begivenhed som altid sker i familiens skød, er thumb_IMG_6800_1024fødselsdage. Vores far blev 50 i sidste uge, og det er en stor ting! Han er en mand der holder sig utrolig godt, så det kan ikke ses på ham, at han lige er blevet 50 år. Men en rund
fødselsdag, som denne, skal fejres, og det blev den da også!

Onsdag, på dagen, var vi først til kage og kaffe i lejligheden på Hellerupvej, og senere ude og spise på Bæst, en super hyggelig restaurant på Nørrebro. At servere velsmagende tapas, samt pizza som de bliver lavet i Italien, toppet med en lækker flaske vin, er bæst’s vigtigste opgave. Og det må man give dem, at de gjorde til perfektion.

På bæthumb_IMG_6804_1024st ligger man ikke mærke til at tiden går, da stemningen er så god, og servicen sørger for at man ikke mangler noget, som gæst. Helt klart et besøgsværdigt sted, til en festlig lejlighed, eller når du bare har lyst til lækre stenovnspizzaer.

Men en rund fødselsdag kan ikke kun fejres på en dag, derfor holdte vi søndag fødselsdags/juleklip. Det er en fast tradition, at vi hvert år i december, samles hele Sachse – familien til juleklip og fødselsdag. Det er en god måde at få set hele familien, få sagt god jul, og en god undskyldning for at spise vaniljekranse og æbleskiver 😉

thumb_IMG_6852_1024I år havde Marie og jeg medbragt en tradition, fra vores mors familie. Vi havde lavet en kagemand til fødselaren. Og opskriften får i selvfølgelig lige her.

Opskrift på kagemand til ca 10 personer:

Ingredienser

  • 225 g smør
  • 4,5 dl vand
  • 3 tsk sukker
  • 225 g mel
  • 6 æg
  • 1,5 tsk bagepulver

    Pynt:

  • Flormelis til glasur
  • Slik
  • Karamelsnørre til håret
  • Marcipan til hoved og mave thumb_IMG_6845_1024
  • Fødselsdagsflag og lys

Fremgangsmåde

  • Smør, vand og sukker varmes op i en gryde til lige under kogepunktet
  • Kom melet i og rør godt rundt til det bliver en glat og ensartet masse
  • Lad det køle af i ca 30 min til det er stuetemperatur – det må ikke være for varmt da æggene ellers vil skille når de kommer i
  • Når massen er kølet af tilsættes først bagepulver og derefter et æg og det røres ind i massen til den igen bliver ensartet
  • Dette gentages for alle æggene (det kræver en stærk overarm). Massen vil stille og roligt blive mere og mere cremet
  • Når alle æggene er rørt i fordeles massen på 2-3 bageplader. Der skal være et hoved, en krop, to arme og to ben.
  • Bundene bages i 5 min ved 250 grader og derefter yderligere 10-15 min ved 215 grader. Det er meget vigtigt at ovnen ikke åbnes under bagningen da det vil få bundene til at falde sammen.
  • Bundene tages ud når de er blevet flotte og gyldne.
  • Når de er kølet af og faldet lidt sammen rulles marcipan ud til hoved og mave og derefter kan der ellers pyntes løs efter bedste evne!
  • God fornøjelse 🙂

Madplan uge 40

– Af Marie Sachse

Som noget helt nyt på bloggen, tænker vi at indføre ugens madplan.

Vi har fået en god vane herhjemme, nemlig hver søndag at lave madplan til den kommende uge. Så er man aldrig i tvivl om hvad menuen står på og det gør indkøb meget lettere. Her i starten vil vi dele madplanen og linke til nogle af de opskrifter vi allerede har på bloggen, men det er planen at der på længere sigt vil være tilhørende opskrifter og indkøbslister med for at gøre det endnu nemmere 🙂 Jeg håber I synes om ideen og kan have glæde af de kommende ugers madplaner. I er mere end velkomne til at komme med gode forslag og ideer til hvad i kunne tænke jer på den kommende uges madplan.

Her kommer madplanen for uge 40, på nogle af retter vil i kunne klikke på den og komme direkte til opskriften 🙂

Mandag:
Pasta med salsiccia og tomat (Klik her for opskrift)

Tirsdag:
Bygotto med svampe, hasselnødder og kylling (Klik her for opskrift)

Onsdag:
Tærte med hakket oksekød og gulerødder

Torsdag:
Gullash med kartoffel og gulerodsmos (Klik her for opskrift)

Fredag:
Kyllinge frikadeller med ærtepure og sweet potatofries (Klik her for opskrift)

Lørdag:
Hjemmelavet pizza (Klik her for opskrift)
Fyld: Kartoffel, parmaskinke og ruccola, salami og svampe

Søndag:
Rester fra ugen

God aften og god fornøjelse 🙂

 

Sådan holder vi girls night-out!

Screen Shot 2015-09-17 at 17.02.07

– Af Josephine Sachse
Nu er weekenden endnu engang over os, og hvad er bedre til at glemme en stresset uge, end en bytur? Det er samtidig også sidste gang jeg nævner min fødselsdag på bloggen, i år i hvert fald 😉

I aften skal jeg nemlig, sammen med min veninde, holde fødselsdag på den klub der hedder MAMA, som ligger på Knabrostræde i København. Det er et arrangerment vi har fået sat i gang, så vi kan blive fejret en sidste gang, med og af alle dem vi kender!

Men til enhver god bytur skal der være en god opvarmning! Marie og jeg har derfor slået os sammen, og holder ‘girls night-out’- warm up hos hende i aften. Det vil bestå af lækre drinks, hjemmelavede pizzaer, og godt selskab! Af samme grund kan jeg ikke ligge billeder med til dette indlæg, men de kommer!

Hvad mener du er den bedste måde at gøre sig klar til en bytur?

God aften og god weekend til alle! 🙂

Hjemmelavet pizza fra Italien

– Af Marie Sachse

Vi er i øjeblikket på ferie i Italien og skal derfor selvfølgelig afprøve den italienske klassikker pizza. Vi er så heldige at have en pizzaovn til rådighed som selvfølgelig skal i brug, men derhjemme bager vi dem også med stor succes i ovnen.
Nedenfor har jeg samlet opskriften på grund dejen og nogle forslag til god italiensk inspireret fyld, som måske er lidt anderledes en hvad der normalt havner på middagsbordet når der laves pizza derhjemme.

IMG_5168

Pizzadej – ca. dej til 7 stk. pizzae

3 dl mælk
3 dl lunt vand
30 g gær
Ca. 20 g groft salt
2 spsk sukker
4 spsk olie
1 kg hvedemel – fx tipo 00

Fremgangsmåde

Mælken lunes og blandes med det lune vand i en skål hvorefter gæres opløses i dette.

Derefter tilsættes olie, salt og sukker.

Nu puttes melet i lidt efter lidt – det er ikke sikkert det hele skal bruges. Dejen skal føles fugtig og elastisk, men ikke klistret da den skal kunne rulles ud.

Ælt dejen et par minutter, gerne på en røremaskine.

Dernæst skal dejen hæve i ca. en time på køkkenbordet men et viskestykke over.

Når dejen har hævet første gang deles den ud i 6-8 lige store portioner, alt efter hvilken størrelse man ønsker pizzaerne skal have og formes til små kugler der ligges på en bageplade med film over i minimum 30 min, gerne længere.

Dernæst er pizzadejen klar til brug og kan nu rulles ud i passende størrelse og fyldes med lige det fyld man bedst kan lidt.

Bages de i ovnen skal de have ca. 5-8 min. på 250 grader. I pizzaovn skal de have ca. 3-4 min på 350-400 grader.

Nedenfor er nogle forslag til pizzafyld. God fornøjelse 🙂

Pizza 1 (i toppen)

Tomassovs
Frisk mozzarella
Kartofler skåret i papirs tynde skiver
SalsicciaIMG_5177
Friske salvieblade

Pizza 2 (til højre)
Tomassovs
Frisk mozzarella
Grillede auberginer
Chorizo
Bacon