Jul 2015

– Af Josephine Sachse

Nu er julen kun få dage væk, og jeg er så småt begyndt at glæde mig. I år har ellers været en stresset juletid. Jeg har netop afsluttet min sidste eksamen, og er først i dag, den 21. december, gået på officiel juleferie. Men nu er jeg for alvor klar, og julen i år, byder på en masse hygge og spas.

Juleaften er en, efterhånden, fastslået tradition. Vi skifter fra år til år, så det ene år er det jul med vores mors familie, og året efter er det jul med vores fars familie. I år er det blevet vores mors families tur, til at have selskabet af os. Julen i år, bliver holdt hos den ene af vores mostre i Regstup.
Da det er en jysk familie, vi skal holde jul sammen med, er det et julebord, der ikke kommer til at mangle noget som helst! Der er tale om både and, flæskesteg og medisterpølse, og vi er pjattede med det!

2. juledag bliver holdt i selskab med vores fars familie, og dagen vil byde på julefrokost, pakkeleg, og rigtig familiehygge. 2. juledag vil samtidig bruges som ‘lillejuleaften’, da vi i år ikke holder jul med vores far.

Hvordan fejre i julen i år? 🙂

God jul herfra!