Tag: Opskrift

Hjemmelavet indisk naanbrød

– Af Marie Sachse

I denne tid elsker vi suppe herhjemme og til en god supper hører godt brød. Derfor er jeg begyndt at bage mine egne naanbrød. Det er et lidt specielt brød da det ikke bliver bagt i ovnen, men der i mod på panden 🙂 IMG_6623

Ingredienser

  • 25g gær
  • 1 dl lunt vand
  • ca 200 g hvedemel – det kan variere lidt alt efter hvilken yoghurt man bruger
  • 1,5 dl yoghurt eller skyr
  • 2 tsk. stødt koriander
  • Lidt salt
  • 3 spsk olivenolie
  • Lidt honning
  • Lidt smør til stegning
  • Eksempler på pynt:
    • Nigella frø
    • Frisk korriander
    • Fintsnittet hvidløg

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt yoghurten og halvdelen af melet
  • Tilsæt stødt korriander, salt, olie og honning og rør sammen
  • Tilsæt resten af melet til det har en let og elastisk konsistens og ælt i ca 5 min.
  • Lad det hæve lunt i ca 1,5 time
  • Varm en pande op og tilsæt lidt smør
  • Tag ca 1/4 af dejen og flad den ud med hænderne – tilsæt det ønskede pynt.
  • Bag brødet ved middel varme på panden i ca 3 min på hver side.
  • Gentag til der ikke er mere dej

IMG_6638God fornøjelse 🙂

Hjemmelavet pasta

– Af Marie Sachse IMG_6699

Vi har længe talt om at vi skulle prøve at lave vores egen pasta så derfor har vi lånt en pastamaskine. Det gik over alt forventning og jeg kan godt afsløre at det absolut ikke er sidste gang den står på hjemmelavet pasta herhjemme. Det er super simpelt og med kun 4 ingredienser er det lige til at overskue – selv for nybegyndere som os 🙂

 

 

Ingredienser til 3-4 personerIMG_6672

  • 400 g tipo ’00 mel
  • 3 æg
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk fint salt
  • 1 tsk olivenolie

Fremgangsmåde

  • Hæld melet ud på bordet og lav en lille fordybning i melet.
  • Slå æg ud i midten af melet og tilsæt olie og salt.
  • Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og ælt det yderligere i ca 5 min ved håndkraft.
  • Lad det hvile i køleskabe i ca 30 min pakket ind i film inden i går i gang.
  • Rulleteknik (Vores indstillinger gik fra 1-7 hvor 1 var det største): IMG_6686
    1. Kør 1/4 dej igennem på den yderste indstilling (1)
    2. Kør dejen igennem 1 indstilling smallere (2)
    3. Fold dejen på midte
    4. Gentag step 1-3 seks gange (dette hjælper med at få dejen til at blive smidig)
    5. Fold dejen igen og kør den gennem indstilling 1, dernæst 2 osv til du når indstilling 5. (Ved indstilling 5 har dejen den ønskede tykkelse)
    6. Fold dejen først på den lange led og dernæst på den korte led og gentag step 5.
    7. Nu er dejen klar til at blive lavet til den ønskede type pasta.
    8. Lig den færdige pasta på et bord med et tyndt lag mel så de ikke klistre fast. IMG_6691
  • Kog pastaen i rigeligt saltet vand i ca 1,5 min. (Lav evt en pasta som prøve)

God fornøjelse 🙂

 

 

 

Cremet blomkålssuppe med ingefær og smørstegt torsk

IMG_6642– Af Marie Sachse

Vi har netop fået ny blender der er helt perfekt til at lave supper i – de bliver helt ensartede og rigtig cremede hvilket jo er hemmeligheden bag en god suppe. Denne blomkålssuppe er en af mine nye favoritter inden for supper 🙂

Ingredienser til 2-3 personer

  • 2 torskefileter
  • 1 blomkålshoved
  • 1 skalotteløg
  • 1 hvidløg
  • lidt fintsnittet ingefær
  • ca 1 l bullion eller til alt blomkålen i gryden lige er dækket
  • 2 dl madlavningsfløde
  • Revet muskatnød
  • Salt og peber
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Snit løg, hvidløg, ingrfær og blomkålet i mindre stykker
  • Svits det i en gryde i 2-3 min og tilsæt dernæst bullion
  • Lad det koge til blomkålen er mør – ca 10-12 min alt efter hvor store stykkerne er skåret i.
  • Mens blomkålen koger steges torsken på en pande med smør i ca 3 min på hver side. Krydder med salt og peber
  • Når det er kogt kommes det hele i blenderen og der tilsættes 2 dl madlavningsfløde
  • Blend suppen og smag til med revet muskatnød, salt og peber.
  • Server suppen med den smørstegte torsk og servet fx hjemmelavet naanbrød til.

God fornøjelse 🙂

Lækre sprøde rugbrødscroutoner

– Af Marie Sachse

IMG_6651Denne lille sprøde rugbrødscrouton er perfekt som topping på supper, salater eller i større stykke som snacks til en velkomstdrink. De kan også med fordel laves hvis man har noget rugbrød der er ved at blive lidt tørt – så kan de gemmes i en tilsluttet krukke i et par dage 🙂

Ingredienser

  • Rugbrød i skiver
  • Flagesalt
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skær rugbrødet i mindre tern og fordel dem på en bageplade forklædt med bagepapirIMG_6665
  • Drys med olie og salt og bland dem godt
  • Bag dem i ovnen til de er sprøde og lækre – det tager ca 10 min men afhænger meget af hvilket brød det er.

God fornøjelse 🙂

Sprøde og lækre ølandsboller

image– Af Marie Sachse

Vores nye køkken har været undervejs i 1 måned, hvilket vil sige at jeg i en hel måned ikke har kunne bruge køkkenet. Derfor har jeg virkelig glædet mig til at kunne komme tilbage i køkkenet. Idag blev det derfor til disse lækre og sprøde ølandsboller. De er perfekte til morgenmaden eller til en frokostsandwich og så er de super nemme at lave. Forholdet imellem meltyperne er ikke så vigtigt, her kan der bare bruges hvad der er i skabet. Der kan også tilsættes forskellige korn eller kerner. Her kommer opskriften.

Opskrift til 8-10 boller

Ingredienser

  • 20g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 spsk acaciehonning
  • 2 spsk olivenolie
  • 8-10 g salt
  • 200 g ølandshvede
  • 200 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel

Fremgangsmåde

  • Opløs gæret i vandet og tilsæt honning, olivenolie og salt.
  • Bland derefter melet i lidt efter lidt til dejen er fast. Den må endelig ikke blive tør.
  • Ælt dejen i ca. 5 min til den er elastisk og god at arbejde med, gerne i hånden men en køkkenmaskine kan også gøre det.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
  • Del dejen i passende størrelser, form den til boller og placer dem på en bageplade. Der kan drysses med lidt mel på toppen
  • Tænd ovnen på 220 grader og placer en lille skål med vand i bunden af ovnen så det kan dannes damp i ovnen.
  • Lad bollerne efterhæve i ca 30 min.
  • Bag bollerne 12-14 min til de er sprøde og gyldne.
  • Lad den køle lidt af og server

God fornøjelse og velbekomme 🙂

Karrysuppe med rejer :)

– Af Marie Sachse

Jeg har været små syg de sidste mange dage og har ikke kunne spise så meget andet end suppe fyldt med chili og ingefær, hvilket et perfekt når maner syg. Denne suppe var et klart hit og derfor skal i da ikke snydes for opskriften 🙂 Rejesuppe

Ingredienser til 2 personer

  • 200 g friske rejer
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt fintsnittet ingefær
  • 3 dl kokosmælk
  • 0,8 dl hønsebouillon
  • 4 dl frosne ærter
  • 3-4 gulerødder skåret i skiver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk chiliflager
  • 2 tsk garam masala
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1 tsk gule sennepskorn
  • Salt og peber
  • Peanuts
  • Lidt limesaft
  • Evt lidt fuldkornspasta

Fremgangsmåde

  • Snit hvidløg, løg og ingefær fint og svits det i gryden til de bliver gennemsigtige. Tilsæt derefter krydderierne og lad dem stege med i nogle minuttet så smagen kan trække ud af dem
  • Tilsæt kokosmælk, bouillon og de snittede gulerødder lad det simre i ca 10 min.
  • (Her kan i komme pastaen i suppen hvis i ønsker pasta)
  • To minutter inden suppen er færdig tilsættes de frosne ærter
  • Når suppen igen er oppe og koge tages den af blusset og serveres med de friske rejer og peanuts. Er man til det kan man også give den lidt frisk presset limesaft over.
  • God fornøjelse 🙂

Lækre og hurtige morgenboller

– Af Marie SachseIMG_6348

Kender i de morgener hvor man bare ikke lyst til noget sundt – i disse tilfælde er det helt perfekt at have denne opskrift ved hånden. På en time kan man stå med nybagte boller i hånden og de smager himmelsk med smør 🙂 De er også gode til en kold eftermiddag sammen med en kop varm kakao og flødeskum.

Ingredienser til ca 12 stk

  • 50g gær
  • 2/3 dl vand
  • 2,5 dl mælk
  • 3 spsk sukker (Kan udelades)
  • Lidt fint salt
  • 50 g blød smør
  • ca. 7-8 dl mel alt efter behov
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt sukker, smør, mælk og 1 dl mel
  • Tilsæt salt og resten af melet, lidt efter lidt. Sørg for at dejen er elastisk og luftig – den må endelig ikke blive tør
  • Ælt dejen et par minutter på et meldrysset bord til den bliver ensartet
  • Kom bagepapir på en bageplade og form ca 12 boller
  • Tænd ovnen på 220 grader
  • Lad bollerne hæve lunt i 30 min
  • Pensle bollerne med sammenpisket æg. De kan evt drysses med perlesukker eller hakkede mandler.
  • Bag bollerne i den forvarmede ovn i ca 14 min til de er guldne og lækre

God fornøjelse 🙂

Nem og lækker tærtedej til en travl hverdag :)

– Af Marie Sachse12443520_10207268572609396_1768036822_o

I perioder spiser vi enormt meget tærte herhjemme, det kan varrieres i det uendelige og så tager det ingen tid at lave. Specielt efter alt det julemad trænger jeg til noget andet! Derfor er jeg er begyndt at eksperimentere lidt med at lave min egen tærtebund hvilket viste sig at være super enkelt og smage helt kanon. Her kommer opskriften:

Ingredienser

  • 125 g stuetempereret smør
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1,5 dl grahamsmel
  • 1 tsk fint salt
  • 2-3 spsk vand alt efter hvilket mel i vælger

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienserne i en skål og ælt til en ensartet dej – ikke alt for længe
  • Kom dejen på køl i minimum 30 min
  • Rul den ud mellem to stykker bagepapir
  • Prik huller rundt omkring i delen med en gaffel
  • Fyld nu tærten med det fyld i bedst kan lide!
  • Inspiration til fyld:12545765_10207268572809401_725215775_o
    • Oksekød og mozzarella
    • Porre og bacon
    • Røget laks og frisk spinat
    • Kylling og bacon
  • Æggemasse:
    • 5 æg
    • 3-4 dl skyr
    • salt og peber
    • Evt lidt revet ost

Bygotto m. grønt og bacon

Bygotto 2
– Af Josephine Sachse

Tidligere har Marie givet jer sin version af en bygotto, men nu vil jeg give jer min version. En bygotto er en god er efter min mening en rigtig god ‘studerende-ret’ fordi du kan tilføje de fleste ingredienser. Jeg har denne gang lavet bygottoen udfra ‘tøm-køleskabet’- princippet. Derfor har jeg lavet min med spinat, friske grønne bønner, squash og bacon, da det var det jeg lige havde i mit køleskab.

Ingredienser til 2 personer
– 125 g perlebyg
– et stort glas hvidvin
– 2 løg
– tre håndfulde spinat
– en halv squash
– 200 g friske grønne bønner
– 8 dl. hønse/ grønsagsboullion
– 250 g bacontern
– 100 g. revet parmasam

Fremgangsmåde
– Hak løg og steg i gryden til de er klare
– Steg bacon på en seperat pande, til de er sprøde
– Tilsæt perlebyg, og lad dem steget med løgene i få minutter, tilsæt derefter hvidvinen
– Når hvidvinen er kogt væk, tilsætte bouillonen lidt efter lidt. Når bouillonen er kogt væk fra retten, tilsættes mere, indtil der ikke er mere bouillon tilbage.
– Hak grønsagerne i mundrette størrelser
– Når alt bouillionen er kogt væk, og kornene er bløde, men stadig med lidt bid, tilsættes parmasan og prønsager.
– Server mens den stadig er varm, og drys bacon på toppen

God fornøjelse, og velbekommen 😉

Den sunde version af broccolisalat med bacon, pinjekerner og rosiner

– Af Marie Sachse

Billede 12-11-2015 18.52.11Vi forsøger at spise sundt herhjemme og det betyder at vi må prøve at spare lidt på kalorierne – derfor har jeg eksperimenteret lidt med at lave den traditionelle broccolisalat lidt mere sund 🙂 Her kommer opskriften.

Ingredienser

  • Et broccolihoved
  • En pakke bacon
  • En pakke pinjekerner
  • En håndfuld rosiner
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber evt lidt chiliflager

Fremgangsmåde

  • Billede 12-11-2015 18.48.17Damp broccolien et par minutter og lig den i en stor skål til afkøling
  • Steg pinjekernerne på en tør pande til de har taget lidt farve
  • Steg baconen i ovnen i 10-15 min til det er sprødt
  • Når broccolien er kølet af vendt det i lidt citronsaft, olivenolie, salt og peber
  • Drys med rosiner, pinjekerner og bacon
  • Server fx med ovnbagt kylling med mozzarella, pesto og seran
  • God fornøjelse 🙂