Tag: lækkerier

Madplan uge 46

IMG_6465– Af Marie Sachse
Her kommer ugens madplan. Denne uge har vi en travl uge, så madplanen bliver afspejlet af  retter der er forholdvis hurtige at lave 🙂

Mandag
Spaghetti carbonara. Find opskriften her

Tirsdag
Lakse frittata med spidskål. Find opskriften her

Onsdag
Bygotto med svampe, hasselnødder og kylling. Find opskriften her

Torsdag
Fisn’n’chips med ærtepure. Find opskriften på ærtepure her

Fredag
Kyllingfrikadeller med squash og gulerødder.

Lørdag
Hjemmelavet pizza. Find opskriften til dejen og inspiration til fyld her

Søndag
Græskarsuppe med hjemmebagt flute

Vi vil som altid gerne have jeres forslag til, hvordan en madplan kan se ud.

God aften og god fornøjelse 🙂

Brunch på Wulff og Konstali

– Af Marie SachseW+K

I sidste weekend skinnede solen og vejret var skønt! Derfor besluttede vi os for at komme ud i det gode vejr og lave noget hyggeligt. Vi valgte derfor at tage til Amager hvor der ligget et lille kanon hyggeligt brunchsted, nemlig Wulff og Konstali. Vi kom allerede kl 09:30 så vi kunne være sikre på at få et bord. Koncepter er at man selv vælger 5 eller 7 retter til hhv. 119 og 149 kr. Derefter bestiller man drikkevarer, vi bestiller altid deres hjemmelavede juicer og selvfølgelig en stor kop kaffe 🙂 De skifter jævnligt menuen så den passer til årstiden og så man altid har mulighed for at prøve noget nyt, men selvfølgelig stadig kan få de gamle klassikere 🙂 Dette sted er helt klart et besøg værd! Her nedenunder sat et udklip af deres menukort ind så i kan se om der er noget i kunne fristes af.  Efter vi havde spist gik vi en tur ned til vandet, hvor vi gik en lang tur.

Hvilke brunchsteder kan i anbefale? 🙂Skærmbillede 2015-11-02 kl. 19.59.17

W+K 1

Thaisuppe med kylling :)

– Af Marie SachseThaisuppe

Vi kom hjem efter en lang dag og havde aller mest lyst til noget varmt til aftensmad. Derfor lavede vi denne hjemmelavede thaisuppe med kylling og massere af grøntsager. Det blev en tøm køleskabet version – så i kan altid bytte grøntsagerne ud med nogle i syntes passer bedre 🙂 Her kommer opskriften:

Ingredienser til 2 personer

  • 2 Kyllingefileter
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt fintsnittet ingefær
  • 2 dl kokosmælk
  • 0,5 dl hønsebouillon
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 tsk rød karrypasta
  • 2 håndfulde bønner
  • 3 dl ærter
  • En pose sugarsnaps
  • 3-4 gulerødder
  • 1 lime
  • Peanuts

Fremgangsmåde

  • Skær kylling i passende stykker, steg dem i lidt olie  i en gryde og tag dem efterfølgende af varmen og lig dem i en skål.
  • Snit hvidløg, løg og ingefær fint og svits det i gryden til de bliver gennemsigtige.
  • Tilsæt kokosmælk, bouillon, fiskesovs og rød karrypasta og lad det simre i ca 10 min.
  • Skær grøntsagerne i ønskede størrelser og kom det i retten
  • Tilsæt kyllingen igen
  • Smag til med fiskesovs, rød karrypasta og lidt lime
  • Server med peanuts
  • Er man til det kan man koge lidt nudler til at have i bunden

God fornøjelse 🙂

Gnocchi med spinat og parmaskinke

– Af Marie Sachse

Når det skal gå hurtigt, i en travl hverdag, er dette en af vores favoritter. Det smager skønt og er lynhurtigt at lave 🙂 Her får i opskriften.

Ingredienser

  • 400 g Gnocchi
  • 100 g seranoskinke
  • 300 g frisk spinat
  • 1 hvidløg
  • Smør til stegning
  • Tørrede eller friske salvie blade
  • Parmesan

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader og bag serano skinken til det er sprødt
  • Kog gnocchi i ca. 1 min, si vandet fra og skyl med koldt vand så de ikke koger videre
  • Tænd en pande og kom rigeligt smør på
  • Skær hvidløg og svits det, tilsæt spinaten og steg det til det er faldet lidt sammen.
  • Fordel spinaten i bunden af skålene og steg gnocchierne i smør og salvie i 3-4 min
  • Kom de stegte gnocchi ovenpå spinaten, drys med serano skinke og riv frisk parmesan over og server

God fornøjelse 🙂

Hjemmelavet humus!

– Af Marie Sachse

Herhjemme elsker vi dips til vores aftensmad, og en af vores favoritter er hjemmelavet humus. Det fungerer godt til både grøntsager og kød og så er det samtidig super sundt. Normalt bløder jeg selv kikærterne op, men jeg har altid en dåse økologiske kikærter stående i skabet, hvis jeg pludselig får lyst til at lave humus, fordi så tager det kun 5 min 🙂

Ingredienser

  • 250 g kikærter
  • 4 spsk skyr
  • 2 spsk tahin
  • 1/2 citron
  • 2 hvidløg
  • salt, peber
  • 3 spsk olivenolie
  • Lidt vand
  • Paprika og persille til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld kikærter, skyr, tahin, citronsaft, hvidløg, salt, peber, olivenolie og lidt vand i en blender
  • Blend til massen er jævn og juster med skyr, citron, olie, salt og peber til den har lige den smag du kan lide. Den kan også spices op med fx chiliflager.
  • Hæld det op i en skål og pynt med paprika og finthakket persille
  • Server til maden eller med grøntsagsstave

God fornøjelse 🙂

Pasta m. Bacon, hvidløg og bønner

PMB
– Af Josephine Sachse

Pastaretter er gode i en travl hverdag. Det er noget der kan spises over to dage, eller først til aftensmad og til frokost dagen efter. Her giver jeg jer derfor opskriften på en af de letteste og bedste pastaretter, jeg kender til.MP 1

Ingredienser
– 500g friskpasta, gerne Pastella’s grøntsagsbånd
– 5 fed hvidløg
– 1 pakke bacontern
– 100 g. friske grønne bønner
– Olivenolie
Fremgangsmåde
1. hak hvidløg i små tern og steg dem på en pande, sammen med bacontern, til baconen er crispy
2. Skær bønnerne i mindre stykker, og kog sammen med pasta, til pasten er al dente. (Der kan også bruge broccoli)
3. Tilføj pasta og bønner til panden med bacon og hvidløg, og tilføj ekstra olivenolie, efter behov
4. Server med parmasan

God fornøjelse! 🙂

Madplan uge 44

MP 1
– Af Josephine Sachse

Normalt er det Marie der står for den ugentlige madplan. Men i denne uge, forsøger jeg mig med at sammensætte en madplan, som passer godt ind i en studerendes budget. Denne madplan er passende til en person, men kan sagtens laves til to personer.

Mandag
Pasta med bacontern, hvidløg, grønne bønner og olie (Opskriften kommer mandag).

Tirsdag
Tortilla wraps med oksekøb og grøntsager.
– Dette passer samtidig perfekt til frokost til onsdag.

Onsdag
Omelet med resterne af oksekødet fra tirsdag.

Torsdag
Ovnbagte rodfrugter, med pandestegt kylling, og grønne bønner.

Fredag
Risotto med kylling, bacon og ærter.

Lørdag
Hakkebøffer med bearnaise sovs og ovnbagte kartofler evt. tilføj også rodfrugter.

Søndag
Hønsekødssuppe med køb/melboller og hvidløgsbrød.

Vi vil som altid gerne have jeres forslag til, hvordan en madplan kan se ud.

God aften og god fornøjelse 🙂

Empanadas med oksekød

– Af Marie Sachse

12177844_10206771530223647_165211725_nStår i og mangler lidt inspiration til denne uges madpakker, kommer her et tip. Disse Empanadas er noget jeg længe har ville prøve at lave, så nu skulle det være. De er helt perfekte til madpakken eller til aftensmaden, med lidt salat til. Det var en kæmpe succes, så det er absolut ikke sidste gang de bliver lavet. Det er super nemt og så smager de skønt! 🙂 Denne version er med oksekødsfyld, men man kunne også lave dem med kylling/chorizo eller i en vegetarversion. Her kommer opskriften 🙂

Ingredienser

  • 2 Løg
  • 2 hvidløg
  • 2 store gulerødder
  • 1/2 spidskålshoved
  • 1/2 squash
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk kanel
  • 500 g oksekød
  • 2 spsk tomatpure
  • Lidt vand
  • salt, peber
  • Olie til stegning
  • 1 æg

 

Fremgangsmåde

  • Finthak løg, hvidløg, gulerødder og spidskål og svits det hele i en gryde
  • Tilsæt kød og krydderier og lad det simre i 5 min
  • Tilsæt derefter tomatpure og lidt vand og lad det simre yderligere 5 min
  • Tag kødet af varmen og lad det køle lidt ned
  • Tryk cirkler ud af tærte dejen i ca. 20 cm i diameter.
  • Læg en skefuld kød på den ene side og smør kanterne med pisket æg og buk den modsatte side over fyldet så det får form som en halvmåne
  • Tryk kanterne ned med en gaffel for at sørge for fyldet ikke ryger ud.
  • Pensel halvmånerne med æg og bag den 15-18 min ved ca. 180 grader til de er sprøde og gyldne.

 

God fornøjelse 🙂

Postkort fra Århus :)

–  Af Marie Sachse

Vi har i efterårsferien været på en forlænget weekend i Århus. Vi trængte til at komme væk fra hverdagen, arbejde, vasketøj, opvask, indkøb osv. Jeg havde aldrig været i Århus, så det skulle prøves. For at prøve noget nyt, bookede vi vores overnatninger gennem Airbnb og det var en kæmpe succes. Vi lejede en hel lejlighed lige midt i byen, oppe på 4 sal, så vi havde fantastisk udsigt og det var meget billigere, end at bo på et af de billige hoteller, lidt ude for byen! Så den anbefaling er hermed givet videre 🙂 Nederst kan i se billeder fra turen!

12167915_10206764314123249_1536493485_n
1. Hovedret på Castenskiold

Vi startede fredagen ud med brunch på Globen Flakket, ved åen. For kun 39 kr. fik vi en super lækker morgenmadsbuffet, der holdt os mætte stort set hele dagen. Derefter gik vi den lange tur ned for at skulle se ”sculptures by the sea”, men da vi ikke havde undersøgt noget om det, blev vi slemt skuffede. Da vi endelig kom ned til havnen, var udstillingen der ikke længere. Oven på denne oplevelse skyndte vi os tilbage til byen og brugte hele eftermiddagen på at gå Århus gader tynde og vi fik shoppet en hel masse! Til aften havde vi bestilt bord på Castenskiold, som er en super hyggelig restaurant, der også ligger ved åen. Her startede vi med drinks, og som i kan se på billederne var de helt i top! 🙂 Derefter fik vi en lækker 3 retters menu.

12170628_10206764241801441_979992885_n
2. Aros regnbuen

Om lørdagen sov vi længe og gik derefter ned til Lagkagehuset og spiste morgenmad og drak kaffe. Vi kunne ikke være i århus uden at se lidt kulturelt, så om formiddagen tog vi en tur på Aros og så de forskellige udstillinger og selvfølgelig var vi også et smut oppe i regnbuen – det er vist et must 🙂 Til frokost havde vi fået anbefalet en lille deli der hedder OliNico hvor vi fik den lækreste omgang Fish’N’Chips – dette sted skal klart opleves 🙂 Om aftenen tog vi på tapasbaren CanBlau hvor vi fik en masse god vin og 9 små forskellige retter.

Alt i alt havde vi en hel kanon tur, og Århus vandt klart ved nærmere bekendtskab :). Det er absolut ikke sidste gang turen går der over!

Hvad er jeres favorit spisested i Århus? 🙂

12168161_10206764240561410_642679792_n
3. Drinks på Castenskiold
12167151_10206764315523284_587607175_n
5. Morgenmad på Globen flakket
12166145_10206764313803241_1569433635_n
4. Aros
12167689_10206764315163275_2134738003_n
6. Kaffe på Emmerys

Boller i karry

– Af Marie Sachse

Vi har i vores familie aldrig spist boller i karry, og derfor fik jeg forleden dag lyst til at prøve det. Mig og Josephine spiser tit aftensmad sammen, så vi besluttede os for at prøve det en af de dage vi alligevel skulle spise sammen. Vi var begge lidt skeptiske, men det endte med at blive super lækkert, og det er da ikke sidste gang det står på menuen her hjemme 🙂 Her kommer opskriften.

Ingredienser

  • 2 tsk. karry
  • 2 løg (1 til kødboller og 1 til sauce)
  • 1 tsk. peber
  • 1½ tsk. salt
  • 6 dl basmati ris
  • 25 g smør
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 2 gulerødder
  • 2 dl mælk
  • 3 spsk. mel

Fremgangsmåde

  • Først laves farsen ved at blande kød, salt, friskkværnet peber, finthakket løg, mælk og æg indtil det er en ensartet masse.
  • Form ca 12 kødboller og kog dem i rigeligt vand. De er færdige når de kommer op til overfladen (gem ca 1 l kogevand der skal bruges til sauce)
  • Lig kødbollerne i en skål, kog risene efter anvisningen på pakken og start på saucen.
  • Hak gulerødder og køg fint og steg dem i lidt smør i en sauterpande sammen med karry.
  • Drys mel på panden og tilsæt lidt at kogevandet.
  • Når saucen har fået den ønskede konsistens tilsættes kødbollerne og det smages til med salt og peber.

God fornøjelse 🙂