Tag: jul

Æbleskiver med kærnemælk, citron og kardemomme – som i gamle dage

Æbleskiver med kærnemælk, citron og kardemomme. Bysachse.dk 2

Æbleskiver med kærnemælk, citron og kardemomme

Der er intet bedre end hjemmelavede æbleskiver i den kolde tid. Det kræver lidt at lære teknikken, men når den først sidder der lover jeg at i aldrig vil købe fryse æbleskiver igen 🙂
Jeg har tidligere lavet en guide til hvordan æbleskiverne steges – den findes her. Det eneste det kræver er en æbleskive pande hvilket man efterhånden kan finde i de fleste køkkenbutikker.
Nedenfor er den opskrift jeg foretrækker til mine æbleskiver.

Opskrift – 20 stk

Ingredienser

  • 300g mel
  • 3 æg
  • 5 dl kærnemælk
  • 3 tsk sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • lidt revet citronskal
  • 1 knivspids salt
  • smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Del æggeblommer og æggehvider i hver sin skål
  • Bland mel, bagepulver, vaniljepulver, kardemomme, citronskal og salt sammen. Tilsæt dernæst kærnemælk og æggeblommer og rør det til en ensartet masse.
  • I en anden skål piskes æggehvider og sukker stive
  • Vend forsigtigt æggehviderne i dejen og lad den hvile i 15 min på køl
  • Varm æbleskivepanden op til middelvarme. Imens smeltes lidt smør i en gryde
  • Når æbleskivepanden er varm puttes pensles hvert hul med smør
  • Fyld hullerne 3/4 dele op og lad dem stege i 2-3 min.
  • Dernæst vendes de 2/3 del af vejen – se guide her
  • Efter et par minutter vendes de det sidste stykke.
  • Nu skal de bage til de er gyldne og sprøde
  • Gentag indtil alt dejen er brugt
  • Server æbleskiverne lune med syltetøj og flormelis

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Æbleskiver med kærnemælk, citron og kardemomme. Bysachse.dk

Æbleskiver med kærnemælk, citron og kardemomme. Bysachse.dk 1

Jul i Tivoli

Tivoli 15 4

– Af Josephine Sachsetivoli15

Jul er tid til hygge, familie og masser af lækker mad. Det er derfor så småt blevet en tradition i familien, at tage i tivoli mellem jul og nytår. Haven er helt fantastisk, og de små hyggelige boder, rundt om i hele haven, er fyldt med forskellige fristelser, der er svære at sige nej til!

I år var Marie, vores mor, og jeg afsted, og selvom det var en kølig omgang, er det helt klart en del af julen, der ikke må undgås.
Vi var inde og gå en tur i den smukke have, se på alle lysene, også lige få vendt, hvad der sker i vores liv, da der ofte går længere tid imellem vi ses. Højdepunktet denne gang, var dog helt klart den klassiske flæskestegssandwich, man kan få på torvet, lige ved Plænen. Først når denne er i hus, kan jeg rigtig kalde det jul.

I år holder Tivoli åbent til og med den 3. Januar, så der er stadig mulighed for at komme ind og opleve den fortryllende have, og det vil jeg kraftigt opfordre alle til.

Tivoli 15 3Tivoli 15 1

Julesmåkager, jødekager og svenske chokoladebrød :)

– Af Marie Sachse

Da det i år er os der står for julesmåkagerne til vores familiejulefrokost måtte jeg i køkkenet 🙂 Denne gang blev det til jødekager samt mine personlige favoritter, nemlig svenske chokoladebrød! Nedenfor kommer opskriften på begge typer småkager. Så hvis i mangler lidt inspiration til det søde på julebordet kan i lige nå at bage disse skønne småkager 🙂

Jødekager

Ingredienser til ca. 40-50 stk12404558_10207121438211128_1100711944_n

  • 150 g smør – stue temperatur
  • 250 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk hjortetak salt
  • 1 nip salt
  • 1 æg til pensling
  • Kanel og sukker blandet til kanelsukker
  • 2 håndfulde finthakkede mandler

Fremgangsmåde12431730_10207121438131126_1482222881_n

  • Smuler det bløde smør i melet og tilsæt sukker, salt og hjortetak salt
  • Samle tilsidst dejen hurtigt med ægget – det er vigtigt at der ikke bliver arbejdet for meget med dejen.
  • Stil dejen på køl i ca 1 time
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik kagerne ud i den ønskede form, fx runde, hjerter eller hvad i har
  • Kom kagerne på en bageplade med bagepapir og pensle med æg. Drys derefter med kanelsukker og fint hakkede mandler.
  • Bag ved 200 grader i 7-8 min
  • Tag dem ud af ovnen når de er begyndt at få lidt farve og lad dem køle af på en kold rist. De bliver sprøde når de er kølet af.

Svenske chokoladebrød

Ingredienser til 60-80 stk12404135_10207121438011123_1559044438_n

  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk hjortetak salt
  • 200 g sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2-3 spsk rå kakao
  • 200 g koldt smør
  • 1 æg + 1 æg til pensling
  • Perlesukker og finthakkede mandler til pynt

Fremgangsmåde

  • Bland mel, hjortetak salt, sukker, vaniljepulver og kakao i en skål
  • Smuler smørret i dejen og saml dejen med ægget
  • Stil dejen i køleskabet i ca 1 time12395486_10207121437771117_624729453_n
  • Dej dejen i ca 5 portioner og rul dem ud til ca 5×30 cm.
  • Lig de 5 stænger ud på en bageblade med bagepapir og pensle med ægget
  • Drys derefter stængerne med perlesukker og de hakkede mandler
  • Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca 10 min, de skal stadig være bløde når de kommer ud af ovnen, de skal nok blive sprøde når de køler af. Mens de stadig er varme skæres stængerne i små snitter, der bliver ca. 20 stk pr stang.12404689_10207121437331106_354523847_n

God fornøjelse og god jul 🙂

 

Juleplaner

Jul 2015

– Af Josephine Sachse

Nu er julen kun få dage væk, og jeg er så småt begyndt at glæde mig. I år har ellers været en stresset juletid. Jeg har netop afsluttet min sidste eksamen, og er først i dag, den 21. december, gået på officiel juleferie. Men nu er jeg for alvor klar, og julen i år, byder på en masse hygge og spas.

Juleaften er en, efterhånden, fastslået tradition. Vi skifter fra år til år, så det ene år er det jul med vores mors familie, og året efter er det jul med vores fars familie. I år er det blevet vores mors families tur, til at have selskabet af os. Julen i år, bliver holdt hos den ene af vores mostre i Regstup.
Da det er en jysk familie, vi skal holde jul sammen med, er det et julebord, der ikke kommer til at mangle noget som helst! Der er tale om både and, flæskesteg og medisterpølse, og vi er pjattede med det!

2. juledag bliver holdt i selskab med vores fars familie, og dagen vil byde på julefrokost, pakkeleg, og rigtig familiehygge. 2. juledag vil samtidig bruges som ‘lillejuleaften’, da vi i år ikke holder jul med vores far.

Hvordan fejre i julen i år? 🙂

God jul herfra!

Risengrød med kanelsukker og smørklat :)

– Af Marie Sachse

Nu nærmer julen sig og derfor er det endelig blevet “lovligt” at spise risengrød mindst en gang om ugen 🙂

Billede 26-10-2015 18.59.16

Ingredienser

  • 1 liter sødmælk
  • ca 130 g grødris (Tjek evt på pakken)
  • 1/4 tsk salt
  • Kanelsukker (1 dl sukkker og 1 spsk kanel)
  • Smør

Fremgangsmåde

  • Bring sødmælken i kog
  • Når mælken koger tilsættes risene
  • Brung mælken i kog igen og skru ned for varmen
  • Rør rundt ca hvert 5 min til grøden er klar
  • Den skal have omkring 30-40 min
  • Når grøden har den ønskede konsistens smages til med smør
  • Server med kanelsukker, smørklar og rød saftevand 🙂

God fornøjelse 🙂

Den bedste overraskelse man kunne ønske sig i december :)

– Af Josephine Sachse

thumb_IMG_6673_1024 Jeg har tidligere skrevet om, hvilke traditioner december måned plejer at bestå af i vores familie og hvilke små hygge ting vi plejer at holde af. Men i år er der kommet en overraskelse. Normalt laver vores søde far en pakkekalender til december måned, hvilket selvfølgelig også er tilfældet i år. Men i år har vores søde mor også lavet en pakkekalender til os. Dette betyder at der er dobbelt op på små overraskelser og pakker, der skal åbnes igennem hele december. Jeg vil indrømme noget, jeg elsker at få pakkekalendre, så det er en dejlig overraskelse vi fik os der.thumb_IMG_6675_1024 I mange år fik vi adventsgaver, men efter vi begge er flyttet hjemmefra syntes vi nu kalendergaver er lidt hyggeligere 🙂 Selvom man er fyldt 20 og 23 år skal man da heller ikke snydes for den gode gamle chokoladejulekalender :p

Vi er derfor helt klar til at december skal starte, er i også det? 🙂

Pakkekalenderen 2015

– Af Josephine Sachse

Julen er en hellig tid. I hvert fald i vores familie. Det er med masser af lyskæder, nissemænd, og ikke mindst en pakkekalender. Siden vi har været helt små, har vi fået en pakkekalender, der løber alle dagene fra 1.- 24. December.
Og i år er ingen undtagelse. Men julen handler ikke om at få, men derimod om at give, og derfor har jeg besluttet mig for, at lave en pakkekaldender til mine to veninder. Jeg ved selv hvor hyggeligt det er at gå og pakke en gave op, hver dag i december, og den glæde vil jeg gerne give mine veninder.

En pakkekalender er ikke noget der behøver at koste mange penge, der er selvfølgelig 24 dage, der skal være gaver til, og når jeg nu skal lave det til to, løber det også lidt op, men jeg har besluttet mig for at holpakkekalenderde budgetten under 500kr. Jeg vil gerne give jer lidt ideer til hvad du kan komme i en pakkekalender, uanset hvilket prisleje du så ligger i 😉

Jeg har startet med at gå i forretninger hvor de har en masse små ting, som samtidig også er lidt sjove. Jeg har bl.a. været i IKEA, Tiger og Netto.

 

Pakkekalender ideer for under 10kr. stk.:
1. Stearinlys
2. Servietter
3. Tre pak Julekugler (Tiger)
4. DP Julebryg
5. Chokolade julemænd
6. Skriveblok
7. Engangskopper m. låg
8. Läkerol pakker
9. Julestrømper
10. Tomatpuré

Pakkekalender ideer for under 20kr. stk.:
1. Spaghetti
2. Drikkeglas
3. Disney chokolade julekalender
4. Shampoo/Balsam
5. Strikvanter (Tiger)
6. Grødris
7. Fotorammer med billede i.
8. Kortspil
9. Gløggblanding
10. Toiletpapir

Pakkekalender ideer for under 50kr. stk.:
1. Neglelak
2. Taskeparaply
3. Kaffe
4. Øl/vinoplukker
5. Kalender
6. DVD (for nostalegiens skyld)
7. Mobiloplader til bilen
8. Makeup fjerner
9. Sportstøj/ tilbehør
10. Marcipangris

Jeg håber i har fået noget inspiration til selv at lave en pakkekalender, til nogen af dem i holder! 🙂