Tag: inspiration

Hjemmelavet pizzadej og pizzasauce

– Af Marie Sachse

Vi elsker at lave pizza og når vi har god tid lavet vi alt hvad vi kan fra bunden. Her deler vi vores favorit opskrift på pizzadej, hjemmelavet tomatsauce samt inspiration til vores ynglingsfyld 🙂

Billede 14-11-2015 17.31.50 Billede 14-11-2015 17.49.21

Ingredienser til 3-4 pizzaer

  • 1,5 dl koldt vand
  • 20 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 300 g mel – gerne en blanding af tipo 00 og durum
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 god håndfuld salt
  • 4 modne tomater
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt honning
  • 0,5 dl vand
  • 2 spsk tomatpure
  • Salt, peber og lidt chili

Fremgangsmåde

  • Bland vand, gær og sukker sammen.
  • Når gøren er opløst tilsættes halvdelen af melet. Dette røres ud til der ikke er flere klumper
  • Tilsæt salt, olie og resten af melet lidt efter lidt. Den må på intet tidspunkt føles tør.
  • Ælt dejen i ca 10 min – gerne med håndkraft
  • Lad dejen hæve koldt i 1-2 timer
  • Dej dejen i 4 og form dem til runde boller og lig dem på en bageplade
  • Lad dejen efterhæve i 0,5-1 time og så er dejen klar til brug
  • Snit tomater, løg og hvidløg og steg det i lidt olie
  • Tilsæt vand og tomatpure og lad det koge ind
  • Blend tomatsaucen og smag til med honning, salt, peber og chili
  • Rul pizzadejen ud og fyld den med hvad i bedst kan li’ (Der er inspiration i bunden af opslaget)
  • Bag pizzaerne ved 230 grader på en pizzasten i 5-6 min til de er sprøde og gyldne

Vores ynglingsfyld:

  • Kartoffel, mozzarella, kødboller og svampe
  • Tomatsauce, italiens pølse, aubergine, mozzarella
  • Tomatsauce, mozzarella, kartoffel, svampe og bacon
  • Tomatsauce, mozzarella, kylling, bacon, pesto
  • Tomatsauce, mozzarella, rucola, bresaola

Hvad er jeres ynglingsfyld? 🙂

Billede 14-11-2015 18.04.50

Billede 14-11-2015 18.36.51

Billede 14-11-2015 18.13.37

 

Madplan uge 1 :)

– Af Marie SachseIMG_0048

Jeg beklager for den manglende madplan her mellem jul og nytår men vi har haft super travlt og har derfor ikke rigtig haft tid til at lave eller følge en madplan. Men da vi nu er gået ind i det nye år skal vi tilbage på sporet og igang med det sunde liv igen. Derfor har jeg nu lavet madplanen for uge 1 klar til jer 🙂

Mandag: 
Gullash med kartoffel/gulerodsmos (Find opskriften her)

Tirsdag:
Lakselasagne med squashplader (Find opskriften her)

Onsdag:
Frikadeller i ovnen med blomkålspure og bønnefritter

Torsdag:
Hjemmelavet clubsandwich med karrydressing og salat

Fredag:
Pasta med kylling, pesto og frisk spinat

Lørdag:
Flæskesteg med asparges og polentafritter (Find opskriften på polentafritter her)

Søndag: 
Vietnamesiske forårsruller med rejer og blandet grønt

God fornøjelse 🙂

Den nemme version af lækker frokost :)

– Af Marie Sachse

Billede 07-11-2015 14.17.11Nogle gange har man bare lyst til synde lidt til frokost og det sker ofte her hjemme i form af toast 🙂 Men for at gøre det lidt bedre for os selv bruger vi nogle nogle lækre ingredienser. Den kan også bruges til en hurtig aftensmad :p

Ingredienser

  • 2 durumspitabrød (Vi plejer at købe vores i lagkagehuset)
  • Pesto
  • Serano skinke
  • Frisk mozzarella
  • Smør

Fremgangsmåde

  • Flæk brødet på midten
  • Smør begge sider med pesto og kom mozzarella og seranoskinke i
  • Klap toasten sammen og smør ydersiden med smør for at gøre den ekstra sprød
  • Kom den i toasteren i et par munutter til den er gylden og lækker 🙂

Billede 07-11-2015 14.14.02

Jul i Tivoli

Tivoli 15 4

– Af Josephine Sachsetivoli15

Jul er tid til hygge, familie og masser af lækker mad. Det er derfor så småt blevet en tradition i familien, at tage i tivoli mellem jul og nytår. Haven er helt fantastisk, og de små hyggelige boder, rundt om i hele haven, er fyldt med forskellige fristelser, der er svære at sige nej til!

I år var Marie, vores mor, og jeg afsted, og selvom det var en kølig omgang, er det helt klart en del af julen, der ikke må undgås.
Vi var inde og gå en tur i den smukke have, se på alle lysene, også lige få vendt, hvad der sker i vores liv, da der ofte går længere tid imellem vi ses. Højdepunktet denne gang, var dog helt klart den klassiske flæskestegssandwich, man kan få på torvet, lige ved Plænen. Først når denne er i hus, kan jeg rigtig kalde det jul.

I år holder Tivoli åbent til og med den 3. Januar, så der er stadig mulighed for at komme ind og opleve den fortryllende have, og det vil jeg kraftigt opfordre alle til.

Tivoli 15 3Tivoli 15 1

Skønne sprøde polentafritter

thumb_IMG_6835_1024– Af Marie Sachse.

For et par uger siden så jeg opskriften på polentafritter hos Valdemarsro og tænkte at jeg skulle prøve det. Jeg er ret træt af de klassiske pommesfrittes, men når man får fx bøf bearnaise er der intet bedre end noget at dyppe i saucen. Derfor skulle polentafritterne da have et forsøg! Jeg kan godt afsløre at det ikke er sidste gang de er på menuen herhjemme. De blev super sprøde udenpå og dejlig svampede indeni – helt perfekte. I skal helt sikkert ikke snydes for opskriften 🙂

Ingredienser:

  • 250 g minut polenta (Kan købes i større supermarkeder)
  • 1 liter vand
  • Olivenoliethumb_IMG_6810_1024
  • Rosmarin
  • Maldonsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  • Kom en liter vand i en gryde og bring det i kog.
  • Når vandet koger tages det af varmen og polentaen kommer i under konstant omrøring. Rør i ca 5 min til det var fået en glat konsistens.
  • Smør et firkantet fad med olivenolie og kom polentaen i – sørg for overfladen er jævn og kom det i købeskabet natten over. Der kan med fordel kommet et låg eller bagepapir over fadet.thumb_IMG_6820_1024
  • Næste dag tages polentaen ud af formen og skæres i den ønskede form, ikke for små da de så kan blive lidt tørre.
  • Vend de skårne stave i olie, salt og peber og fordel dem på en bageplade.
  • Bad dem i ovnen ved 215 grader i ca 30 min til de er gyldne og sprøde (Det variere lidt alt hver hvor store de er skåret).
  • Når de kommer ud drysses med rosmarin og salt og serveres med der samme 🙂

 

thumb_IMG_6839_1024thumb_IMG_6821_1024

Julesmåkager, jødekager og svenske chokoladebrød :)

– Af Marie Sachse

Da det i år er os der står for julesmåkagerne til vores familiejulefrokost måtte jeg i køkkenet 🙂 Denne gang blev det til jødekager samt mine personlige favoritter, nemlig svenske chokoladebrød! Nedenfor kommer opskriften på begge typer småkager. Så hvis i mangler lidt inspiration til det søde på julebordet kan i lige nå at bage disse skønne småkager 🙂

Jødekager

Ingredienser til ca. 40-50 stk12404558_10207121438211128_1100711944_n

  • 150 g smør – stue temperatur
  • 250 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk hjortetak salt
  • 1 nip salt
  • 1 æg til pensling
  • Kanel og sukker blandet til kanelsukker
  • 2 håndfulde finthakkede mandler

Fremgangsmåde12431730_10207121438131126_1482222881_n

  • Smuler det bløde smør i melet og tilsæt sukker, salt og hjortetak salt
  • Samle tilsidst dejen hurtigt med ægget – det er vigtigt at der ikke bliver arbejdet for meget med dejen.
  • Stil dejen på køl i ca 1 time
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik kagerne ud i den ønskede form, fx runde, hjerter eller hvad i har
  • Kom kagerne på en bageplade med bagepapir og pensle med æg. Drys derefter med kanelsukker og fint hakkede mandler.
  • Bag ved 200 grader i 7-8 min
  • Tag dem ud af ovnen når de er begyndt at få lidt farve og lad dem køle af på en kold rist. De bliver sprøde når de er kølet af.

Svenske chokoladebrød

Ingredienser til 60-80 stk12404135_10207121438011123_1559044438_n

  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk hjortetak salt
  • 200 g sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2-3 spsk rå kakao
  • 200 g koldt smør
  • 1 æg + 1 æg til pensling
  • Perlesukker og finthakkede mandler til pynt

Fremgangsmåde

  • Bland mel, hjortetak salt, sukker, vaniljepulver og kakao i en skål
  • Smuler smørret i dejen og saml dejen med ægget
  • Stil dejen i køleskabet i ca 1 time12395486_10207121437771117_624729453_n
  • Dej dejen i ca 5 portioner og rul dem ud til ca 5×30 cm.
  • Lig de 5 stænger ud på en bageblade med bagepapir og pensle med ægget
  • Drys derefter stængerne med perlesukker og de hakkede mandler
  • Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca 10 min, de skal stadig være bløde når de kommer ud af ovnen, de skal nok blive sprøde når de køler af. Mens de stadig er varme skæres stængerne i små snitter, der bliver ca. 20 stk pr stang.12404689_10207121437331106_354523847_n

God fornøjelse og god jul 🙂

 

Juleplaner

Jul 2015

– Af Josephine Sachse

Nu er julen kun få dage væk, og jeg er så småt begyndt at glæde mig. I år har ellers været en stresset juletid. Jeg har netop afsluttet min sidste eksamen, og er først i dag, den 21. december, gået på officiel juleferie. Men nu er jeg for alvor klar, og julen i år, byder på en masse hygge og spas.

Juleaften er en, efterhånden, fastslået tradition. Vi skifter fra år til år, så det ene år er det jul med vores mors familie, og året efter er det jul med vores fars familie. I år er det blevet vores mors families tur, til at have selskabet af os. Julen i år, bliver holdt hos den ene af vores mostre i Regstup.
Da det er en jysk familie, vi skal holde jul sammen med, er det et julebord, der ikke kommer til at mangle noget som helst! Der er tale om både and, flæskesteg og medisterpølse, og vi er pjattede med det!

2. juledag bliver holdt i selskab med vores fars familie, og dagen vil byde på julefrokost, pakkeleg, og rigtig familiehygge. 2. juledag vil samtidig bruges som ‘lillejuleaften’, da vi i år ikke holder jul med vores far.

Hvordan fejre i julen i år? 🙂

God jul herfra!

Speltotto med rejser, svampe og ærter

– Af Marie Sachse

thumb_IMG_6782_1024 Risotto har længe været en af mine favoritter, men jeg elsker at eksperimentere med retten og det resulterede i denne speltotto. Grundprincipperne er det samme som i den originale risotto, dog kan jeg godt lide at speltkernerne giver lidt mere bid til retten 🙂

Ingredienser til 2-3 personer:

  • 2 små løg
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g svampe
  • 1 dl hvidvin
  • 200 g speltkerner
  • ca 1 l fiske – eller grøntsagsbouillon
  • 200 g friske ærter
  • 200 g friske rejer
  • Lidt olivenolie
  • Frisk revet parmesan

Fremgandsmåde: 

  • thumb_IMG_6789_1024Skræl løg og hvidløg samt rens svampene
  • Snit løg, hvidløg og svampe fint
  • Varm olivenolien op i en gryde og svits løg, hvidløg, svampe og speltkerner
  • Efter nogle minutter tilsættes hvidvinen, når den er fordampet tilsættes bouillonen lidt efter lidt til speltkerne er færdige.
  • Når retten har den rette konsistens smages det til med salt og peber og der  tilsættes ærter og frisk revet parmesan.
  • Der slukkes for varmen og rejerne vendes i. Så er det klar til servering 🙂
  • God fornøjelse!

50 års fødselsdag

– Af Josephine Sachse

Som i måske har oplevet, er familie meget vigtigt for os. Vi laver rigtig mange ting sammen, også sammen med vores forældre, og en begivenhed som altid sker i familiens skød, er thumb_IMG_6800_1024fødselsdage. Vores far blev 50 i sidste uge, og det er en stor ting! Han er en mand der holder sig utrolig godt, så det kan ikke ses på ham, at han lige er blevet 50 år. Men en rund
fødselsdag, som denne, skal fejres, og det blev den da også!

Onsdag, på dagen, var vi først til kage og kaffe i lejligheden på Hellerupvej, og senere ude og spise på Bæst, en super hyggelig restaurant på Nørrebro. At servere velsmagende tapas, samt pizza som de bliver lavet i Italien, toppet med en lækker flaske vin, er bæst’s vigtigste opgave. Og det må man give dem, at de gjorde til perfektion.

På bæthumb_IMG_6804_1024st ligger man ikke mærke til at tiden går, da stemningen er så god, og servicen sørger for at man ikke mangler noget, som gæst. Helt klart et besøgsværdigt sted, til en festlig lejlighed, eller når du bare har lyst til lækre stenovnspizzaer.

Men en rund fødselsdag kan ikke kun fejres på en dag, derfor holdte vi søndag fødselsdags/juleklip. Det er en fast tradition, at vi hvert år i december, samles hele Sachse – familien til juleklip og fødselsdag. Det er en god måde at få set hele familien, få sagt god jul, og en god undskyldning for at spise vaniljekranse og æbleskiver 😉

thumb_IMG_6852_1024I år havde Marie og jeg medbragt en tradition, fra vores mors familie. Vi havde lavet en kagemand til fødselaren. Og opskriften får i selvfølgelig lige her.

Opskrift på kagemand til ca 10 personer:

Ingredienser

  • 225 g smør
  • 4,5 dl vand
  • 3 tsk sukker
  • 225 g mel
  • 6 æg
  • 1,5 tsk bagepulver

    Pynt:

  • Flormelis til glasur
  • Slik
  • Karamelsnørre til håret
  • Marcipan til hoved og mave thumb_IMG_6845_1024
  • Fødselsdagsflag og lys

Fremgangsmåde

  • Smør, vand og sukker varmes op i en gryde til lige under kogepunktet
  • Kom melet i og rør godt rundt til det bliver en glat og ensartet masse
  • Lad det køle af i ca 30 min til det er stuetemperatur – det må ikke være for varmt da æggene ellers vil skille når de kommer i
  • Når massen er kølet af tilsættes først bagepulver og derefter et æg og det røres ind i massen til den igen bliver ensartet
  • Dette gentages for alle æggene (det kræver en stærk overarm). Massen vil stille og roligt blive mere og mere cremet
  • Når alle æggene er rørt i fordeles massen på 2-3 bageplader. Der skal være et hoved, en krop, to arme og to ben.
  • Bundene bages i 5 min ved 250 grader og derefter yderligere 10-15 min ved 215 grader. Det er meget vigtigt at ovnen ikke åbnes under bagningen da det vil få bundene til at falde sammen.
  • Bundene tages ud når de er blevet flotte og gyldne.
  • Når de er kølet af og faldet lidt sammen rulles marcipan ud til hoved og mave og derefter kan der ellers pyntes løs efter bedste evne!
  • God fornøjelse 🙂

Lukas Graham Koncert

Lukas Graham 1
– Af Josephine Sachse

Det er godt nok ved at være en uge siden, og der var ikke første gang vi har set det. Men det er helt sikkert heller ikke sidste gang!
Lørdag den 5. December var vi inde og se Lukas Graham i Forum. De er fantastisk, og det er ikke en overdrivelse. Hans måde at være til stede i nuet, at inddrage publikummet i showet, gør koncerten til en helt ubeskrivelig oplevelse.
Lukas Graham er så småt begyndt at slå igennem i det store udland, og tog til USA kort efter de havde spillet koncerten i lørdags. Dog vil jeg anbefale alle, at når han kommer hjem igen, så tage ind og se dem spille, for det er ikke noget man må gå glip af! Det er lige meget om man er stor fan af ham eller ej, sceneshowet, og den performance de levere, er en oplevelse i sig selv.
– Hvad synes i om Lukas Graham?
Lukas Graham