Tag: Hygge

Jul i januar!

julemiddag

– Af Josephine Sachse

Som tidligere nævnt, er vi glade for traditioner. Og jeg mener at traditioner er med til at skabe et betydningsfuldt liv-> Dette er sagt uden at skulle lyde alt for hellig!
Men endnu en tradition i vores familie er julemiddag, med vores far, og hans gode ven, og begges børn, og vi er efterhånden mange børn i flokken. Middagen plejer dog at blive holdt i oktober/ november, men i år var det helt anderledes. Da vi alle har haft en travl juletid, og stadig har travlt, blev sidste års julemiddag, holdt sidste lørdag. Nogle ville mene lidt for sent, men vi synes det er helt passende, en flæskesteg er stadig god i januar!

Middagen så ud som en klassisk julemiddag, med flæskesteg m. sprøde svær, brune kartofler, alm. kartofler, brun sovs, to slags rødkål og citrus salat. Det var på mange måder en klassisk julemiddag, dog piftet op med lidt friske salater, så det ikke bliver for tungt et måltid. Der lyder en klar anbefaling herfra, på at pifte den traditionelle, tunge julemiddage op, med hjemmelavet rødkålssalat, og et koldt glas rødvin.

Er vi de eneste, der holder jul endnu en gang i januar, eller er i også med på den? 🙂

Jul i Tivoli

Tivoli 15 4

– Af Josephine Sachsetivoli15

Jul er tid til hygge, familie og masser af lækker mad. Det er derfor så småt blevet en tradition i familien, at tage i tivoli mellem jul og nytår. Haven er helt fantastisk, og de små hyggelige boder, rundt om i hele haven, er fyldt med forskellige fristelser, der er svære at sige nej til!

I år var Marie, vores mor, og jeg afsted, og selvom det var en kølig omgang, er det helt klart en del af julen, der ikke må undgås.
Vi var inde og gå en tur i den smukke have, se på alle lysene, også lige få vendt, hvad der sker i vores liv, da der ofte går længere tid imellem vi ses. Højdepunktet denne gang, var dog helt klart den klassiske flæskestegssandwich, man kan få på torvet, lige ved Plænen. Først når denne er i hus, kan jeg rigtig kalde det jul.

I år holder Tivoli åbent til og med den 3. Januar, så der er stadig mulighed for at komme ind og opleve den fortryllende have, og det vil jeg kraftigt opfordre alle til.

Tivoli 15 3Tivoli 15 1

Juleplaner

Jul 2015

– Af Josephine Sachse

Nu er julen kun få dage væk, og jeg er så småt begyndt at glæde mig. I år har ellers været en stresset juletid. Jeg har netop afsluttet min sidste eksamen, og er først i dag, den 21. december, gået på officiel juleferie. Men nu er jeg for alvor klar, og julen i år, byder på en masse hygge og spas.

Juleaften er en, efterhånden, fastslået tradition. Vi skifter fra år til år, så det ene år er det jul med vores mors familie, og året efter er det jul med vores fars familie. I år er det blevet vores mors families tur, til at have selskabet af os. Julen i år, bliver holdt hos den ene af vores mostre i Regstup.
Da det er en jysk familie, vi skal holde jul sammen med, er det et julebord, der ikke kommer til at mangle noget som helst! Der er tale om både and, flæskesteg og medisterpølse, og vi er pjattede med det!

2. juledag bliver holdt i selskab med vores fars familie, og dagen vil byde på julefrokost, pakkeleg, og rigtig familiehygge. 2. juledag vil samtidig bruges som ‘lillejuleaften’, da vi i år ikke holder jul med vores far.

Hvordan fejre i julen i år? 🙂

God jul herfra!

50 års fødselsdag

– Af Josephine Sachse

Som i måske har oplevet, er familie meget vigtigt for os. Vi laver rigtig mange ting sammen, også sammen med vores forældre, og en begivenhed som altid sker i familiens skød, er thumb_IMG_6800_1024fødselsdage. Vores far blev 50 i sidste uge, og det er en stor ting! Han er en mand der holder sig utrolig godt, så det kan ikke ses på ham, at han lige er blevet 50 år. Men en rund
fødselsdag, som denne, skal fejres, og det blev den da også!

Onsdag, på dagen, var vi først til kage og kaffe i lejligheden på Hellerupvej, og senere ude og spise på Bæst, en super hyggelig restaurant på Nørrebro. At servere velsmagende tapas, samt pizza som de bliver lavet i Italien, toppet med en lækker flaske vin, er bæst’s vigtigste opgave. Og det må man give dem, at de gjorde til perfektion.

På bæthumb_IMG_6804_1024st ligger man ikke mærke til at tiden går, da stemningen er så god, og servicen sørger for at man ikke mangler noget, som gæst. Helt klart et besøgsværdigt sted, til en festlig lejlighed, eller når du bare har lyst til lækre stenovnspizzaer.

Men en rund fødselsdag kan ikke kun fejres på en dag, derfor holdte vi søndag fødselsdags/juleklip. Det er en fast tradition, at vi hvert år i december, samles hele Sachse – familien til juleklip og fødselsdag. Det er en god måde at få set hele familien, få sagt god jul, og en god undskyldning for at spise vaniljekranse og æbleskiver 😉

thumb_IMG_6852_1024I år havde Marie og jeg medbragt en tradition, fra vores mors familie. Vi havde lavet en kagemand til fødselaren. Og opskriften får i selvfølgelig lige her.

Opskrift på kagemand til ca 10 personer:

Ingredienser

  • 225 g smør
  • 4,5 dl vand
  • 3 tsk sukker
  • 225 g mel
  • 6 æg
  • 1,5 tsk bagepulver

    Pynt:

  • Flormelis til glasur
  • Slik
  • Karamelsnørre til håret
  • Marcipan til hoved og mave thumb_IMG_6845_1024
  • Fødselsdagsflag og lys

Fremgangsmåde

  • Smør, vand og sukker varmes op i en gryde til lige under kogepunktet
  • Kom melet i og rør godt rundt til det bliver en glat og ensartet masse
  • Lad det køle af i ca 30 min til det er stuetemperatur – det må ikke være for varmt da æggene ellers vil skille når de kommer i
  • Når massen er kølet af tilsættes først bagepulver og derefter et æg og det røres ind i massen til den igen bliver ensartet
  • Dette gentages for alle æggene (det kræver en stærk overarm). Massen vil stille og roligt blive mere og mere cremet
  • Når alle æggene er rørt i fordeles massen på 2-3 bageplader. Der skal være et hoved, en krop, to arme og to ben.
  • Bundene bages i 5 min ved 250 grader og derefter yderligere 10-15 min ved 215 grader. Det er meget vigtigt at ovnen ikke åbnes under bagningen da det vil få bundene til at falde sammen.
  • Bundene tages ud når de er blevet flotte og gyldne.
  • Når de er kølet af og faldet lidt sammen rulles marcipan ud til hoved og mave og derefter kan der ellers pyntes løs efter bedste evne!
  • God fornøjelse 🙂

Lukas Graham Koncert

Lukas Graham 1
– Af Josephine Sachse

Det er godt nok ved at være en uge siden, og der var ikke første gang vi har set det. Men det er helt sikkert heller ikke sidste gang!
Lørdag den 5. December var vi inde og se Lukas Graham i Forum. De er fantastisk, og det er ikke en overdrivelse. Hans måde at være til stede i nuet, at inddrage publikummet i showet, gør koncerten til en helt ubeskrivelig oplevelse.
Lukas Graham er så småt begyndt at slå igennem i det store udland, og tog til USA kort efter de havde spillet koncerten i lørdags. Dog vil jeg anbefale alle, at når han kommer hjem igen, så tage ind og se dem spille, for det er ikke noget man må gå glip af! Det er lige meget om man er stor fan af ham eller ej, sceneshowet, og den performance de levere, er en oplevelse i sig selv.
– Hvad synes i om Lukas Graham?
Lukas Graham

Den bedste overraskelse man kunne ønske sig i december :)

– Af Josephine Sachse

thumb_IMG_6673_1024 Jeg har tidligere skrevet om, hvilke traditioner december måned plejer at bestå af i vores familie og hvilke små hygge ting vi plejer at holde af. Men i år er der kommet en overraskelse. Normalt laver vores søde far en pakkekalender til december måned, hvilket selvfølgelig også er tilfældet i år. Men i år har vores søde mor også lavet en pakkekalender til os. Dette betyder at der er dobbelt op på små overraskelser og pakker, der skal åbnes igennem hele december. Jeg vil indrømme noget, jeg elsker at få pakkekalendre, så det er en dejlig overraskelse vi fik os der.thumb_IMG_6675_1024 I mange år fik vi adventsgaver, men efter vi begge er flyttet hjemmefra syntes vi nu kalendergaver er lidt hyggeligere 🙂 Selvom man er fyldt 20 og 23 år skal man da heller ikke snydes for den gode gamle chokoladejulekalender :p

Vi er derfor helt klar til at december skal starte, er i også det? 🙂

Brunch på Wulff og Konstali

– Af Marie SachseW+K

I sidste weekend skinnede solen og vejret var skønt! Derfor besluttede vi os for at komme ud i det gode vejr og lave noget hyggeligt. Vi valgte derfor at tage til Amager hvor der ligget et lille kanon hyggeligt brunchsted, nemlig Wulff og Konstali. Vi kom allerede kl 09:30 så vi kunne være sikre på at få et bord. Koncepter er at man selv vælger 5 eller 7 retter til hhv. 119 og 149 kr. Derefter bestiller man drikkevarer, vi bestiller altid deres hjemmelavede juicer og selvfølgelig en stor kop kaffe 🙂 De skifter jævnligt menuen så den passer til årstiden og så man altid har mulighed for at prøve noget nyt, men selvfølgelig stadig kan få de gamle klassikere 🙂 Dette sted er helt klart et besøg værd! Her nedenunder sat et udklip af deres menukort ind så i kan se om der er noget i kunne fristes af.  Efter vi havde spist gik vi en tur ned til vandet, hvor vi gik en lang tur.

Hvilke brunchsteder kan i anbefale? 🙂Skærmbillede 2015-11-02 kl. 19.59.17

W+K 1

Hjemmelavet humus!

– Af Marie Sachse

Herhjemme elsker vi dips til vores aftensmad, og en af vores favoritter er hjemmelavet humus. Det fungerer godt til både grøntsager og kød og så er det samtidig super sundt. Normalt bløder jeg selv kikærterne op, men jeg har altid en dåse økologiske kikærter stående i skabet, hvis jeg pludselig får lyst til at lave humus, fordi så tager det kun 5 min 🙂

Ingredienser

  • 250 g kikærter
  • 4 spsk skyr
  • 2 spsk tahin
  • 1/2 citron
  • 2 hvidløg
  • salt, peber
  • 3 spsk olivenolie
  • Lidt vand
  • Paprika og persille til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld kikærter, skyr, tahin, citronsaft, hvidløg, salt, peber, olivenolie og lidt vand i en blender
  • Blend til massen er jævn og juster med skyr, citron, olie, salt og peber til den har lige den smag du kan lide. Den kan også spices op med fx chiliflager.
  • Hæld det op i en skål og pynt med paprika og finthakket persille
  • Server til maden eller med grøntsagsstave

God fornøjelse 🙂

Postkort fra Århus :)

–  Af Marie Sachse

Vi har i efterårsferien været på en forlænget weekend i Århus. Vi trængte til at komme væk fra hverdagen, arbejde, vasketøj, opvask, indkøb osv. Jeg havde aldrig været i Århus, så det skulle prøves. For at prøve noget nyt, bookede vi vores overnatninger gennem Airbnb og det var en kæmpe succes. Vi lejede en hel lejlighed lige midt i byen, oppe på 4 sal, så vi havde fantastisk udsigt og det var meget billigere, end at bo på et af de billige hoteller, lidt ude for byen! Så den anbefaling er hermed givet videre 🙂 Nederst kan i se billeder fra turen!

12167915_10206764314123249_1536493485_n
1. Hovedret på Castenskiold

Vi startede fredagen ud med brunch på Globen Flakket, ved åen. For kun 39 kr. fik vi en super lækker morgenmadsbuffet, der holdt os mætte stort set hele dagen. Derefter gik vi den lange tur ned for at skulle se ”sculptures by the sea”, men da vi ikke havde undersøgt noget om det, blev vi slemt skuffede. Da vi endelig kom ned til havnen, var udstillingen der ikke længere. Oven på denne oplevelse skyndte vi os tilbage til byen og brugte hele eftermiddagen på at gå Århus gader tynde og vi fik shoppet en hel masse! Til aften havde vi bestilt bord på Castenskiold, som er en super hyggelig restaurant, der også ligger ved åen. Her startede vi med drinks, og som i kan se på billederne var de helt i top! 🙂 Derefter fik vi en lækker 3 retters menu.

12170628_10206764241801441_979992885_n
2. Aros regnbuen

Om lørdagen sov vi længe og gik derefter ned til Lagkagehuset og spiste morgenmad og drak kaffe. Vi kunne ikke være i århus uden at se lidt kulturelt, så om formiddagen tog vi en tur på Aros og så de forskellige udstillinger og selvfølgelig var vi også et smut oppe i regnbuen – det er vist et must 🙂 Til frokost havde vi fået anbefalet en lille deli der hedder OliNico hvor vi fik den lækreste omgang Fish’N’Chips – dette sted skal klart opleves 🙂 Om aftenen tog vi på tapasbaren CanBlau hvor vi fik en masse god vin og 9 små forskellige retter.

Alt i alt havde vi en hel kanon tur, og Århus vandt klart ved nærmere bekendtskab :). Det er absolut ikke sidste gang turen går der over!

Hvad er jeres favorit spisested i Århus? 🙂

12168161_10206764240561410_642679792_n
3. Drinks på Castenskiold
12167151_10206764315523284_587607175_n
5. Morgenmad på Globen flakket
12166145_10206764313803241_1569433635_n
4. Aros
12167689_10206764315163275_2134738003_n
6. Kaffe på Emmerys

Kakaopandekager med banan og nutella :)

– Af Marie Sachse

For at prøve noget nyt lavede vi i weekenden kakaopandekager med banan og nutella. De blev helt kanon og det gav pandekagerne en helt anden smag at lave basen på kakao og ikke på mælk som man normalt ville gøre 🙂 De var et kæmpe hit, så det er absolut ikke sidste gang disse bliver laver her hjemme! I skal selvfølgelig ikke snydes for denne lækre opskrift.

Ingredienser til ca 10 stk

  • 2 æg
  • 200 g mel
  • 4 dl kakaomælk
  • 2 stk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk salt
  • Revet limeskal
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Pisk æg, mel og kakaomælk til en ensartet masse
  • Tilsæt derefter sukker, kardemomme, vaniljepulver, salt og revet limeskal og rør rundt
  • Lad dejen hvile i køleskabet i ca 30 min
  • Bag dem på en pande i 1-2 min på hver side.
  • Server dem med bananer i skiver og nutella

God fornøjelse og god weekend 🙂