Tag: guide

Æbleskiver på den sunde måde

“Sunde” æbleskiver med banan. Uden tilsat sukker og hvedemel

Er der én ting jeg er helt vild med, så er det æbleskiver! Dog hører æbleskiver sig normalt kun til 1 måned om året hvilker jo er en kæmpe fejl 🙂 Med inspiration fra bananvafler og bananpandekager har jeg eksperimenteret med æbleskiverne og fremtryllet en rigtig lækker opskrift hvor æbleskiverne stadig har deres lækre smag og sprøde ydre.Æbleskiver lavet på banan. Bysachse.dk

Jeg har været i køkkenet og fundet den perfekte opskrift på en lidt sundere version af de klassiske æbleskiver, hvor grundingrediensen er banan.
Banan giver den søde smag i æbleskiverne så vi på den måde slipper for at komme sukker i dejen. Derudover har jeg også byttet det klassiske hvedemel ud med grovvaslede havregryn.

Dermed kan man spise en ordentlig protion af disse æbleskiver uden at få alt for dårlig samtittighed 😉

Her kommer opskriften på æbleskiver!

Opskrift til ca 12 stk
  • 1 moden banan
  • 50g grovvalsede havregryn
  • 2 æggeblommer og 2 æggehvider
  • ½ dl mælk eller kærnemælk
  • 1 nip salt
  • 1 tsk bagepulverSunde æbleskiver uden mel og sukker. Bysachse.dk
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • Smør til stegning
  • Massere af topping/tilbehør
Fremgangsmåde
  1. Blend havregynene helt fint i fx. en mimihakker
  2. Mos bananen fint med en gaffel og kom havregryn, æggeblommer, salt, bagepulver, vaniljepulver og kardemonme ned til bananerne og rør massen godt sammen
  3. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen
  4. Varm æbleskivepanden op til medium varme
  5. Steg æbleskiverne i smør i ca 5 min i alt
  6. Server med dit yndlingstopping

Jeg har tidligere lavet en guide til hvordan man skal vende æbleskivernSunde æbleskiver. Bysachse.dke så de holder faconen under stegning – det var mig en gåde i mange år hvordan man fik dem kugle runde 🙂
Jeg håber i kan bruge opskriften

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Postkort fra Århus :)

–  Af Marie Sachse

Vi har i efterårsferien været på en forlænget weekend i Århus. Vi trængte til at komme væk fra hverdagen, arbejde, vasketøj, opvask, indkøb osv. Jeg havde aldrig været i Århus, så det skulle prøves. For at prøve noget nyt, bookede vi vores overnatninger gennem Airbnb og det var en kæmpe succes. Vi lejede en hel lejlighed lige midt i byen, oppe på 4 sal, så vi havde fantastisk udsigt og det var meget billigere, end at bo på et af de billige hoteller, lidt ude for byen! Så den anbefaling er hermed givet videre 🙂 Nederst kan i se billeder fra turen!

12167915_10206764314123249_1536493485_n
1. Hovedret på Castenskiold

Vi startede fredagen ud med brunch på Globen Flakket, ved åen. For kun 39 kr. fik vi en super lækker morgenmadsbuffet, der holdt os mætte stort set hele dagen. Derefter gik vi den lange tur ned for at skulle se ”sculptures by the sea”, men da vi ikke havde undersøgt noget om det, blev vi slemt skuffede. Da vi endelig kom ned til havnen, var udstillingen der ikke længere. Oven på denne oplevelse skyndte vi os tilbage til byen og brugte hele eftermiddagen på at gå Århus gader tynde og vi fik shoppet en hel masse! Til aften havde vi bestilt bord på Castenskiold, som er en super hyggelig restaurant, der også ligger ved åen. Her startede vi med drinks, og som i kan se på billederne var de helt i top! 🙂 Derefter fik vi en lækker 3 retters menu.

12170628_10206764241801441_979992885_n
2. Aros regnbuen

Om lørdagen sov vi længe og gik derefter ned til Lagkagehuset og spiste morgenmad og drak kaffe. Vi kunne ikke være i århus uden at se lidt kulturelt, så om formiddagen tog vi en tur på Aros og så de forskellige udstillinger og selvfølgelig var vi også et smut oppe i regnbuen – det er vist et must 🙂 Til frokost havde vi fået anbefalet en lille deli der hedder OliNico hvor vi fik den lækreste omgang Fish’N’Chips – dette sted skal klart opleves 🙂 Om aftenen tog vi på tapasbaren CanBlau hvor vi fik en masse god vin og 9 små forskellige retter.

Alt i alt havde vi en hel kanon tur, og Århus vandt klart ved nærmere bekendtskab :). Det er absolut ikke sidste gang turen går der over!

Hvad er jeres favorit spisested i Århus? 🙂

12168161_10206764240561410_642679792_n
3. Drinks på Castenskiold
12167151_10206764315523284_587607175_n
5. Morgenmad på Globen flakket
12166145_10206764313803241_1569433635_n
4. Aros
12167689_10206764315163275_2134738003_n
6. Kaffe på Emmerys