Tag: gaver

Juleplaner

Jul 2015

– Af Josephine Sachse

Nu er julen kun få dage væk, og jeg er så småt begyndt at glæde mig. I år har ellers været en stresset juletid. Jeg har netop afsluttet min sidste eksamen, og er først i dag, den 21. december, gået på officiel juleferie. Men nu er jeg for alvor klar, og julen i år, byder på en masse hygge og spas.

Juleaften er en, efterhånden, fastslået tradition. Vi skifter fra år til år, så det ene år er det jul med vores mors familie, og året efter er det jul med vores fars familie. I år er det blevet vores mors families tur, til at have selskabet af os. Julen i år, bliver holdt hos den ene af vores mostre i Regstup.
Da det er en jysk familie, vi skal holde jul sammen med, er det et julebord, der ikke kommer til at mangle noget som helst! Der er tale om både and, flæskesteg og medisterpølse, og vi er pjattede med det!

2. juledag bliver holdt i selskab med vores fars familie, og dagen vil byde på julefrokost, pakkeleg, og rigtig familiehygge. 2. juledag vil samtidig bruges som ‘lillejuleaften’, da vi i år ikke holder jul med vores far.

Hvordan fejre i julen i år? 🙂

God jul herfra!

Pakkekalenderen 2015

– Af Josephine Sachse

Julen er en hellig tid. I hvert fald i vores familie. Det er med masser af lyskæder, nissemænd, og ikke mindst en pakkekalender. Siden vi har været helt små, har vi fået en pakkekalender, der løber alle dagene fra 1.- 24. December.
Og i år er ingen undtagelse. Men julen handler ikke om at få, men derimod om at give, og derfor har jeg besluttet mig for, at lave en pakkekaldender til mine to veninder. Jeg ved selv hvor hyggeligt det er at gå og pakke en gave op, hver dag i december, og den glæde vil jeg gerne give mine veninder.

En pakkekalender er ikke noget der behøver at koste mange penge, der er selvfølgelig 24 dage, der skal være gaver til, og når jeg nu skal lave det til to, løber det også lidt op, men jeg har besluttet mig for at holpakkekalenderde budgetten under 500kr. Jeg vil gerne give jer lidt ideer til hvad du kan komme i en pakkekalender, uanset hvilket prisleje du så ligger i 😉

Jeg har startet med at gå i forretninger hvor de har en masse små ting, som samtidig også er lidt sjove. Jeg har bl.a. været i IKEA, Tiger og Netto.

 

Pakkekalender ideer for under 10kr. stk.:
1. Stearinlys
2. Servietter
3. Tre pak Julekugler (Tiger)
4. DP Julebryg
5. Chokolade julemænd
6. Skriveblok
7. Engangskopper m. låg
8. Läkerol pakker
9. Julestrømper
10. Tomatpuré

Pakkekalender ideer for under 20kr. stk.:
1. Spaghetti
2. Drikkeglas
3. Disney chokolade julekalender
4. Shampoo/Balsam
5. Strikvanter (Tiger)
6. Grødris
7. Fotorammer med billede i.
8. Kortspil
9. Gløggblanding
10. Toiletpapir

Pakkekalender ideer for under 50kr. stk.:
1. Neglelak
2. Taskeparaply
3. Kaffe
4. Øl/vinoplukker
5. Kalender
6. DVD (for nostalegiens skyld)
7. Mobiloplader til bilen
8. Makeup fjerner
9. Sportstøj/ tilbehør
10. Marcipangris

Jeg håber i har fået noget inspiration til selv at lave en pakkekalender, til nogen af dem i holder! 🙂