Tag: festiminmave

Madplan uge 47 :)

– Af Marie SachseUge 47
Her kommer ugens madplan.


Mandag
Stegne nudler med kylling, bambusskud og peberfrugt

Tirsdag
Græske oksekødsfrikadeller med feta og bønnesalat

Onsdag
Rødspættefileter med kogte kartofler og persillesovs

Torsdag
Svinekoteletter med blomkålspure, ristede hasselnødder og grønt

Fredag
Tacoskaller med kylling og grønt

Lørdag
Cæsar salat med kylling og sprøde rugbrødscroutoner

Søndag
Øl braiserede svinekæber med glaserede gulerødder og kartoffelmos

Vi vil som altid gerne have jeres forslag til, hvordan en madplan kan se ud.

God aften og god fornøjelse 🙂

Hjemmelavet humus!

– Af Marie Sachse

Herhjemme elsker vi dips til vores aftensmad, og en af vores favoritter er hjemmelavet humus. Det fungerer godt til både grøntsager og kød og så er det samtidig super sundt. Normalt bløder jeg selv kikærterne op, men jeg har altid en dåse økologiske kikærter stående i skabet, hvis jeg pludselig får lyst til at lave humus, fordi så tager det kun 5 min 🙂

Ingredienser

  • 250 g kikærter
  • 4 spsk skyr
  • 2 spsk tahin
  • 1/2 citron
  • 2 hvidløg
  • salt, peber
  • 3 spsk olivenolie
  • Lidt vand
  • Paprika og persille til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld kikærter, skyr, tahin, citronsaft, hvidløg, salt, peber, olivenolie og lidt vand i en blender
  • Blend til massen er jævn og juster med skyr, citron, olie, salt og peber til den har lige den smag du kan lide. Den kan også spices op med fx chiliflager.
  • Hæld det op i en skål og pynt med paprika og finthakket persille
  • Server til maden eller med grøntsagsstave

God fornøjelse 🙂

Pulled pork burger

– Af Marie Sachse

I weekenden har man ofte mere tid til at lave god mad og derfor stod sidste weekend også på langtidsstegt pulled pork burger med coleslaw salat. Nedenfor deler jeg selvfølgelig opskriften med jer 🙂 Det gode ved denne ret er at den stort set passer sig selv så man har tid til weekendens andre gøremål imens 🙂Pulled pork burger 4

Ingredienser til ca 2-3 personer

  • ca 1 kg nakkefilet
  • BBQ sauce
  • 1 spidskålshoved
  • 3 gulerødder
  • 1 æble
  • Ciabattaboller
  • Dressing eller pesto

 

Fremgangsmåde

  • Aftenen før man skal spise smører man nakkefilleten ind i halvdelen af BBQ marinaden, putter den i et fad og sætter den i ovnen ved ca 90 grader varmluft. Den skal have omkring 24 timer for at blive rigtig mør.
  • Næste morgen smører man den ind i resten af BBQ marinaden (gem en lille smule til lige inden servering) og sætter den tilbage i ovnen.
  • Når det er ved at være tid til at spise klargører man coleslaw salaten. Gulerødder, spidskål og æbler skæres fint og blandes sammen i en skål. Man kan her tilsætte dressing eller man kan vente og komme det i burgeren.
  • 10 min før man skal spise tager man nakkefilleten ud af ovnen og trevler den, fx med to gafler, og tilsætter det sidste BBQ sauce. Så skal den tilbage i ovnen og have ca 10 min ved 180 grader.
  • Samtidig med man sætte nakkefilleten ind kan man varme bollerne i ovnen.

God fornøjelse 🙂

Bygotto med svampe, hasselnødder og kylling

– Af Marie Sachse

Jeg er i denne uge alene hjemme og gider derfor ikke stå og lave mad til mig selv. Derfor laver jeg nogle simple retter som kan holde til to dage. Risotto er altid en sikker vinder, men for at prøve noget nyt byttede jeg igår risene ud med perlebyg. Det blev super lækkert og det fik en rigtig god konsistens og så er det tilmed et lidt sundt alternativ til risotto. Min ynglings grøntsag i bygotto er svampe og da det er sæson for svampe lige nu har man rig mulighed for at få afprøve nogle nye typer svampe.

Denne ret er både super god som hovedret hvis man er to, eller som en let forret hvis man får mange gæster. Man kan også udlade kylling og bruge bygottoen som tilbehør.

Opskrift til 2 personerBygotto

200g kylling
1 finthakket løg
200 g blandede svampe
150g perlebyg
1 dl hvidvin
6-7 dl hønseboullion
30 g frisk revet parmesan
1 stk smør
salt og peber
olie til stegning
en håndfuld hasselnødder
lidt frisk revet parmesan

 

FremgangsmådeBygotto 2

Snit løg og svampe og steg det i et par minutter. Tilsæt perlebyg og steg videre i et par minutter. Kom hvidvin ved og lad det koge ind.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt boullion lidt efter lidt, sørg for at næsten alt boullion er kogt ind før det tilsættes mere. Det tager i alt omkring 30-40 min.

På en pande ved siden af ristes hasselnødderne ved svag varme i ca 10 min. Skallen pilles af og de hakkes fint. Kyllingen skæres i mindre stykker og steges på en pande.

Når bygottoen er ved at være færdig smages dem til med salt og peber, tages af varmen og der tilsættes nu en klat smør og parmesan.

Så skal den bare serveres med de hakkede hasselnødder og frisk revet parmesan.

God fornøjelse 🙂