Tag: Chiafrø

Grundopskrift på chiagrød

– Af Marie Sachse

Min nye favorit morgenmad er og bliver chiagrød, det er super nemt da det forberedes aftenen før og så kan det varieres i det uendelige så det aldrig bliver helt det samme. Her vil jeg dele min grundopskrift med jer og så skal jeg nok senere dele nogle af mine yndlingsvariationer med jer 🙂 På billedet har jeg toppet med hindbær, hakkede mandler og chokolade. 12431371_10207176255741532_1708866665_n

Ingredienser til 2 portioner

  • 3 dl soyamælk eller mandelmælk med vaniljesmag
  •  2 spsk chiafrø
  • 1 tsk husk
  • 1/2 dl havregryn
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • Topping: Hakkede mandler, banan i skiver, bodylab zero topping med fx chokoladesmag, peanutbutter eller hvad man lyster

Fremgangsmåde12434257_10207176255541527_1605725920_n

  • Kom alle ingredienser i en skål, undtaget toppingen og bland det godt. Kom det derefter i køleskabet natten over
  • Det kan være lidt forskelligt hvor meget chiafrøene suger så man kan med fordel om morgenen komme lidt ekstra væske i hvis den er blevet for fast i løbet af natten.
  • Når man vågner om morgenen tages grøden ud af køleskabet og kommes op i en skål hvorefter der kommes det ønskede topping på.
  • Denne grundgrød kan varieres i det uendelige, fx med most banan, peanutbutter, kakaopulver eller hvad man ønsker 🙂

God fornøjelse!

12431437_10207176255501526_674645405_n

Peanutbutter Granola – Hjemmelavet ristet müsli

– Af Marie Sachse

Jeg har i lang tid lavet min egen granola eller müsli, da jeg godt kan lidt at vide hvad jeg putter oven på min morgenmad. Derudover har jeg endnu ikke fundet en müsli i supermarkederne som smager lige så godt 🙂

Opskriften bliver aldrig helt den samme fra gang til gang da jeg primært bruger det vi alligevel har i skabene. Kun grundingrediensen grovvalsede havregryn er sikker hver gang. Müslien kan bruges både ovenpå havregryn, skyr og yoghurt. Den er også god som værtindegave.

Musli 1

Opskrift

500g grovvalsede havregryn
70g kokosmel
70g grofthakkede mandler
70g grofthakkede cashewnødder
70g paranødder
70g solsikkefrø
40g græskarkærner
40g sesamfrø
40g hørfrø
15g chiafrø
1 tsk stødt muskatnød
1 tsk vaniljepuvler
1-2 tsk stødt kanel
1 tsk fint salt

80g kokosolie
80g peanutbutter
0,5 dl akaciehonning

FremgangsmådeMusli

I en gryde blandes honning, peanutbutter og kokosolie og det varmes op ved svag varme.

Dernæst blandes alle de tørre ingredienser, inklusiv krydderier, i en stor skål og det varme sirup hældes over.

Til sidst spredes müslien ud på en bageplade med bagepapir og bages i 10-15 ved 170 grader til det er sprødt og lækkert. Hvert 5 minut plejer jeg at vende det lidt rundt så det hele bliver sprøde. God fornøjelse 🙂

 

 

Proteinpandekager med banan og chiafrø

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Her til morgen lavede vi proteinpandekager inden vi skulle ud på racercyklerne.

Opskrift:
2 æg
100 ml kokosmælk
1 banan
30g kokosmel
60 g havregryn
60 g proteinpulver (ca 2 scoops)
2 spsk chiafrø
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepuvler
En håndfuld friske blåbær
Kokosolie til stegning

IMG_3841 (1)Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser på nær de friske blåbær i en blender eller med en stavblender til konsistenen er tyktflydende. På en lille pande steges pandekagerne i kokosolie, lige inden de vendes ligges 3-4 blåbær på hver pandekage.

Når er er færdige tages de af og serveres med frisk frugt. God dag til alle og god fornøjelse 🙂