Tag: bananbrød

Snasket bananbrød med kanel, ingefær og hasselnødder

Snasket bananbrød med kanel, ingrfær og hasselnødder

Jeg er gået i gang med at skrive mit speciale og alle der har været igennem det ved at den proces kræver en del forskellige snacks for at gøre det hele lidt mere overskueligt.
I dag lå der 4 brune bananer i en skål på køkkenbordet og det fik mig til at tænkte på en opskrift jeg helt havde glemt – snasket bananbrød!

Jeg laver altid bananbrødet af det vi lige har i køkkenet men idag fik jeg skrevet opskriften ned undervejs så den vil jeg dele med jer. Denne gang blev det ikke et af de helt sunde, men det er fyldt med varme krydderier og nødder som giver brødet en fantastisk smag. Et godt råd er at bruge det i har i køkkenskufferne af nødder, krydderier, chokolade, tørret frugt og forskellige meltyper. Det kan næsten ikke gå galt.

Her kommer opskriften på et snasket bananbrød med kanel, ingefær og hasselnødder!

Opskrift til 1 brød
  • 3 modne bananer + 1 til pynt
  • 2 æg
  • 100g smør
  • 40g brun farin
  • 125g hvedemel
  • 40g finvalsede havregryn
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 håndfyld ristede og afskallede hasselnødder
Fremgangsmåde
    1. Kom brun farin, æg og smør i en skål og rør det godt sammen til en luftig masse.
    2. Mos de tre bananer med en gaffel så det staig har lidt struktur og vend det i dejen
    3. Kom mel, havregryn, bagepulver og krydderier i dejen og vendt den forsigtigt.
    4. Hak tilsidst hasselnødderne groft i kom dem i dejen
    5. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og kom delen i. Pynt med en overskåret banan på toppen.
    6. Bag brødet i 40-50 min ved 180 grader (bages det som muffins skal det have omkring 20-25 min)
    7. Lad brøder køle af i 10 min og server med smør, peanutbutter eller hvad du bedst kan li’

Er du mere til en sundere version af bananbrøder så prøv dette bananbrød uden mel 

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Mit yndlings bananbrød helt uden mel

Hjemmelavet bananbrød fyldt med alt det lækre, og helt uden mel

Hvad er bedre end at åbne køleskabet og så ligger der et nybagt bananbrød? Jeg kan ikke komme i tanke om ret mange ting 😉
Når jeg bager det plejer jeg at lave en stor portion og så fryse halvdelen ned 10 min efter det er kommet ud af ovnen, så har man resten til en anden god gang! 😀

Det fede ved sådan et bananbrød er at man kan komme lidt det i man har i skabene, fx nødder, chokolade, kokosmel eller hvad der ellers ligger af lækkerier!

Her kommer opskriften så på mit yndlings bananbrød!

Opskrift til 1 brød
  • Hjemmelavet bananbrød uden mel. Bysachse.dk3 modne bananer + 1 til pynt
  • 160g grovvalsede havregryn
  • 60g kokos
  • 40g mørkchokolade, gerne 80%
  • 2 æg
  • 1/2 dl vand
  • 1 nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 håndfyld ristede og hakkede hasselnødder (kan udelades)
Fremgangsmåde
    1. Blend havregynene helt fint i fx. en mimihakker og hak chokoladen i grove stykker med en brødkniv
    2. Kom bananer, kokos, chokolade og havregryn i minihakkeren og blend til en ensartet masse
    3. Tilsæt æg, vand, salt bagepulver og evt de hakkede nødder og bland massen yderligere 1 minutHjemmelavet bananbrød med kokos og hasselnødder. Bysachse.dk
    4. Smør en brødform og kom dejen i (alternativt i små muffinsforme) og pynt med den sidste banan
    5. Bag brødet i 40-50 min ved 180 grader (bages det som muffins skal det have omkring 20-25 min)
    6. Lad køle i 10 min og server med smør, peanutbutter eller hvad du bedst kan li’

Rigtig god fornøjelse 🙂