Tag: bagværk

Svampede gulerodssnurrer med græskarkerner

 6174653776_IMG_0706

Gulerodssnurrer med græskarkerner

Forleden dag fik jeg en ustyrlig trang til kanelsnurrer, men da jeg prøver at skære lidt ned på mit sukkerindtag var det ikke den bedste ide. Dog kunne jeg ikke slå tanken ud af hovedet og besluttede at lave en lidt sundere version istedet med fuldkorn, gulerødder og græskarkerner 🙂 Her kommer opskriften

Opskrift – 12 stk

Ingredienser

  • 1 kg mel (800g hvedemel & 200g fuldkornsmel)
  • 1 æg
  • 25g gær og 2 spsk surdej (eller blot 30g gær)
  • 5 dl minimælk
  • 50g sukker
  • 10g salt
  • 150g smør
  • 2 tsk kardemomme
  • 5 revne gulerødder
  • 2dl græskarkerner
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Kom mælk, gær og surdej i en skål og bland det sammen
  • Kom mel, sukker, salt, æg og kardemomme i og rør det godt sammen i fx en røremaskine. Dejen skal æltes på lav hastighed til den er glat og smidig – ca. 5 min
  • Kom smørret i og ælt yderligere 5 min til alt smørret er æltet ind i dejen
  • Lad dejen hæve 2 timer på køl eller 1 time på køkkenbordet
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den til et rektangel på ca 30×60 cm
  • Pensle dejen med olivenolie og drys gulerod og græskarkerner ud i et jævnt lag
  • Fold 1/3 af dejen ind over midten på den korte led og gør det samme i den anden side så dejen nu er 20×30 cm og der er 3 lag dej
  • Rul dejen ud så den er 30×30 cm og skær den ud i 12 strimler
  • Sno hver strimmel ca 7 gange og fold den til en snorre (der findes massere af videoguides hvis det ikke giver mening)
  • Sæt snorrerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve lunt ca. 1 time
  • Pensle snorrerne med æg og bag dem ca. 15-17 min ved 200 grader. Bagetiden afhænger meget af ovnen så hold øje med dem undervejs
  • Server snurrerne lune som de er eller med en lille klar smør

Rigtig god fornøjelse 🙂

6174653776_IMG_0688

6174653776_IMG_0745

Hindbærsnitter med pink og hvid glasur :)

– Af Marie SachseIMG_2536

Jeg fik for et par dage siden besøg af mine to søstre og min far 🙂 I den anledning havde de overtalt mig til at bage hindbærsnitter og den opskrift skal i da ikke snydes for! De er super nemme at bage og kan sagtens holde et par dage (Hvis man ikke har en sulten kæreste i huset). Her kommer opskriften på ca 15 hindbærsnitter

Ingredienser

  • 1 tsk vaniljepulver
  • Ca. 70 g flormelis
  • 150 g stuetempereret smør
  • 200 g hvedemelIMG_6314
  • 25 g blendede mandler
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knsp. knust maldon salt
  • Ca 1/2 dl vand – prøv jer frem
  • Ca. 200 g flormelis
  • Lidt vand
  • Hakkede pistacienødder
  • Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

  • Bland vaniljepulver, flormelis, stuetempereret smør, hvedemel, de hakkede mandler, bagepulver og salt.
  • Kom vandet i lidt af gangen mens dejen æltes forsigtigt sammen med hænderne
  • Køl dejen med en times tid i køleskab
  • Kom bagepapir på en bageplade og tænd ovnen på 200 grader
  • Kom mel på bordet, del dejen i to og rul første klump ud i ca 3-4 mm.
  • Stik med en ca 8,5 cm ring kagerne ud.
  • Gentag med den anden halvdel af dejen
  • Bag dem ved 180 grader i ca 8-10 min – de skal føles lidt underbagte, men stadig lidt gyldne (De bliver hårde når de kommer ud af ovnen)
  • Afkøl kagerne
  • Kom ca 1 tsk marmelade på halvdelen af kagerne
  • Der laves nu en forholdvis tyk glasur af flormelis og vand
  • På den anden halvdel af kager kommes glasur på og pyntes med hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbærIMG_3141

God fornøjelse 🙂

Lækre scones med chokolade og mandler

– Af Marie Sachse

Da jeg kom hjem efter en lang dag med 6 timers skole og et par timers arbejde, havde vi lyst til at hygge os. Vi havde længe talt om at bage scones så det skulle vi selvfølgelig. Det er meget simpelt, super hurtigt og så smager de super lækkert, når de er lune og med en klat smør på toppen! 🙂

11802094_10206537585575177_1563632197_nIngredienser – 10-12 stk.
450g mel
50g sukker
1 spsk bagepulver
100g blødt smør
2,5-3 dl kærnemælk
50g finthakket chokolade
30g finthakkede mandler

Fremgangemåde
Bland mel, sukker og bagepulver
Smulder smørret i og bland det let sammen
Tilsæt kærnemælken, den hakkede chokolade samt mandlerne
Saml dejen til en let klistret ensartet masse
Form dem i den ønskede størrelse ca. 10-12 stk.
Pensle med kærnemælk eller mælk
Bag dem i 15-17 min ved 220 grader

Server dem lune med smør! God fornøjelse og god dag 🙂

11992216_10206537585135166_1775960115_n11998657_10206537587055214_1975405155_n