– Af Marie Sachse

Billede 31-10-2015 18.53.59

En af mine absolutte favoritter er hjemmelavede falafler 🙂 Vi laver den alt for sjældent, men når vi gør laver vi en ordentlig portion, og så kommer der en masse i fryseren så man har til en dag man er alene hjemme!

Ingrediense til falafler til 3-4 personer

  • 400 g tørrede kikærter (eller to dåser hvis man har travlt)
  • 1 bundt hakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 5 tsk koriander
  • 5 tsk spidskommen
  • 2 tsk salt
  • 2 små kartofler
  • 4 æg
  • 4 spsk rasp eller havregryn
  • 1/2 tsk chili
  • 2 spsk citronsaft
  • Olie til at stege i/fritere

Billede 31-10-2015 18.44.39

Ingredienser til bulgur salat til 3-4 personer

  • Ca 200 g bulgur
  • En halv agurk
  • En peberfrugt
  • En dåse majs
  • En håndfyld bønner
  • En halv Broccoli
  • Eller hvad i ellers har af grønt i køleskabet, næsten alt dur 🙂
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk rød karrypasta
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk korriander
  • lidt chili efter behov
  • Salt og peber

Fremgangsmåde falafler

  • Sæt kikærterne i blød aftenen før, eller snyd og brug to dåser 🙂
  • Bland alle ingredienser sammen i en stavblender eller blender
  • Varm olien op i en gryde
  • Form med en spiseske små runde falafler og kom dem ned i olien til de er gyldne og sprøde, det tager ca 3-4 min

Fremgangsmåde bulgur salat

  • Kog bulguren efter anvisningen på pakken
  • I de sidste 3-4 min af kogetiden kommes fintsnittede bønner og broccoli i.
  • Marinaden laves i en skål ved siden af ved at blande olie, rød karrypasta, tomatpure, spidskommen, koriander, chili samt salt og peber til en ensartet masse.
  • Lidt efter lidt hældes det i den kogte bulgur (Det er ikke sikkert det hele skal bruges)
  • De resterende grøntsager snittes og kommes i den afkølede bulgur
  • Server bulgur salaten med de nylavede falafler – velbekomme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *