Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

Bløde og luftige pølsehorn med fuldkorn

Fuldkornspølsehorn er bare det bedste og så mætter de rigtig godt. Jeg elsker at have lækre snacks liggende i fryseren så der altid er nem frokost fx. til at have med på farten. De er også perfekte i madpakken 🙂 Derfor bager jeg ofte en stor portion pølsehorn og bager dem 5 min kortere end ellers. Dermed kan de fryses ned lidt underbagte, når man så skal bruge dem kan de varmes op og få de sidste 5 min i ovnen og så er der nybagte pølsehorn på ingen tid! 🙂 Så bliver det ikke bedre. Til de nysgerrige kommer opskriften her

Opskrift

Ingredienser: 12 stk

  • 10 g gær og 1 dl surdej
  • 1,5 dl mælk
  • 1 spsk økologisk rørsukker
  • 1 æg
  • 125 g blødt smør
  • 50 g fuldkornsølandshvede
  • 50g grahamsmel
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk fin salt
  • 12 lækre pølser
  • 1 æg til pensling og kerner til pynt

Fremgangsmåde

  1. Lun mælk og rør gær og surdej ud i mælken
  2. Tilsæt sukker og ægget og rør godt
  3. Kom mel i lidt efter lidt og tilsæt salt. Rør det på fx røremaskine i 5 min. Tilsidst tilskut smørret i mindre stykker og rør det ind i dejen i ca. 1 min.
  4. lad dejen hæve på køl i 1 time og derefter 1 time på køkkenbordet
  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 2
  6. Rul hver dejportion ud til en cirkel og skær 6 trekanter af hver portion
  7. Pølsen ligges i den bredeste ende og der rulles (der kan evt kommes ketchup i)
  8. Lig pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 30 min
  9. Pensl med æg og drys med de ønskede kerne
  10. Tænd ovnen på 180 grader og bag pølshornene i den varme ovn i ca 15-17 min eller til de er sprøde og fyldne (skal de på frys så giv dem evt kun 10 min, så kan de bages færdige næste gang de skal bruges)

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *