Hjemmelavet pasta

– Af Marie Sachse IMG_6699

Vi har længe talt om at vi skulle prøve at lave vores egen pasta så derfor har vi lånt en pastamaskine. Det gik over alt forventning og jeg kan godt afsløre at det absolut ikke er sidste gang den står på hjemmelavet pasta herhjemme. Det er super simpelt og med kun 4 ingredienser er det lige til at overskue – selv for nybegyndere som os 🙂

 

 

Ingredienser til 3-4 personerIMG_6672

  • 400 g tipo ’00 mel
  • 3 æg
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk fint salt
  • 1 tsk olivenolie

Fremgangsmåde

  • Hæld melet ud på bordet og lav en lille fordybning i melet.
  • Slå æg ud i midten af melet og tilsæt olie og salt.
  • Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og ælt det yderligere i ca 5 min ved håndkraft.
  • Lad det hvile i køleskabe i ca 30 min pakket ind i film inden i går i gang.
  • Rulleteknik (Vores indstillinger gik fra 1-7 hvor 1 var det største): IMG_6686
    1. Kør 1/4 dej igennem på den yderste indstilling (1)
    2. Kør dejen igennem 1 indstilling smallere (2)
    3. Fold dejen på midte
    4. Gentag step 1-3 seks gange (dette hjælper med at få dejen til at blive smidig)
    5. Fold dejen igen og kør den gennem indstilling 1, dernæst 2 osv til du når indstilling 5. (Ved indstilling 5 har dejen den ønskede tykkelse)
    6. Fold dejen først på den lange led og dernæst på den korte led og gentag step 5.
    7. Nu er dejen klar til at blive lavet til den ønskede type pasta.
    8. Lig den færdige pasta på et bord med et tyndt lag mel så de ikke klistre fast. IMG_6691
  • Kog pastaen i rigeligt saltet vand i ca 1,5 min. (Lav evt en pasta som prøve)

God fornøjelse 🙂

 

 

 

Cremet blomkålssuppe med ingefær og smørstegt torsk

IMG_6642– Af Marie Sachse

Vi har netop fået ny blender der er helt perfekt til at lave supper i – de bliver helt ensartede og rigtig cremede hvilket jo er hemmeligheden bag en god suppe. Denne blomkålssuppe er en af mine nye favoritter inden for supper 🙂

Ingredienser til 2-3 personer

  • 2 torskefileter
  • 1 blomkålshoved
  • 1 skalotteløg
  • 1 hvidløg
  • lidt fintsnittet ingefær
  • ca 1 l bullion eller til alt blomkålen i gryden lige er dækket
  • 2 dl madlavningsfløde
  • Revet muskatnød
  • Salt og peber
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Snit løg, hvidløg, ingrfær og blomkålet i mindre stykker
  • Svits det i en gryde i 2-3 min og tilsæt dernæst bullion
  • Lad det koge til blomkålen er mør – ca 10-12 min alt efter hvor store stykkerne er skåret i.
  • Mens blomkålen koger steges torsken på en pande med smør i ca 3 min på hver side. Krydder med salt og peber
  • Når det er kogt kommes det hele i blenderen og der tilsættes 2 dl madlavningsfløde
  • Blend suppen og smag til med revet muskatnød, salt og peber.
  • Server suppen med den smørstegte torsk og servet fx hjemmelavet naanbrød til.

God fornøjelse 🙂

Lækre sprøde rugbrødscroutoner

– Af Marie Sachse

IMG_6651Denne lille sprøde rugbrødscrouton er perfekt som topping på supper, salater eller i større stykke som snacks til en velkomstdrink. De kan også med fordel laves hvis man har noget rugbrød der er ved at blive lidt tørt – så kan de gemmes i en tilsluttet krukke i et par dage 🙂

Ingredienser

  • Rugbrød i skiver
  • Flagesalt
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skær rugbrødet i mindre tern og fordel dem på en bageplade forklædt med bagepapirIMG_6665
  • Drys med olie og salt og bland dem godt
  • Bag dem i ovnen til de er sprøde og lækre – det tager ca 10 min men afhænger meget af hvilket brød det er.

God fornøjelse 🙂

Madplan uge 7

– Af Marie Sachse

Denne uge er det vinterferie hvilket også betyder at der er lidt ekstra tid til at hygge sig og lave god mad. Derfor er denne uges madplan præget af retter der normalt ikke altid er tid til i en travl hverdag. Yderligere er vinterferien for os også lig med dinningweek – så det står den selvfølgelig også på en af aftenerne 🙂

Mandag:
Øl braiseret mørbrad med rodfrugter og grønt

Tirsdag:
Cæsarsalat med kylling og sprøde rugbrødscroutoner (Opskriften er på bloggen imorgen)

Onsdag:
Dining week

Torsdag:
Lasagne med salat

Fredag:
Flæskesteg med rødkålssalat

Lørdag:
Sprøde hjemmelavede falafler i pitabrød med salat og hjemmerørt dressing

Søndag:
Blomkålssuppe med ovnbagt torsk og hjemmelavet naanbrød (Opskriften kommer i løbet af ugen)

Bananpandekager med lækker æble og kanel topping

– Af Marie Sachse12670007_10207465724258064_68262003_o

På denne årstid har man lidt ekstra lyst til noget lunt og lækkert. Derfor hoppede jeg i køkkenet og biksede denne lækre opskrift sammen på små bananpandekager med en lækker topping af æble, hasselnødder og kanel. De blev et kæmpe hit her hjemme. De er godt både til morgenmad eller som en hyggelig snack en eftermiddag 🙂

Ingredienser til 2 personer 

  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • et skvat mælk
  • 2 spsk mel (evt mandel mel hvis man har det)
  • 1/2 æble i små tern
  • 1-2 tsk kanel alt efter hvor glad man er for kanel
  • en knivspids fint salt
  • Lidt smør til stegning
  • Topping: 12736886_10207465724298065_713792925_o
    • en håndfuld hasselnødder
    • det andet halve æble i store tern
    • 1 tsk kanel
    • lidt akaciehonning

Fremgangsmåde

  • Pandekager:
    • Mos bananerne og tilsæt æg, mælk, mel, kanel og salt.
    • Bland det godt til en ensrtet masse og tilsæt de fintsnittede æbler
    • Varm en pande op og tilsæt smør
    • Steg de små pandekager i den ønskede størrelse – jeg fik ca 7 ud af portionen
    • Når de er sprøde og gyldne tages de af panden.
  • Topping:
    • Mens pandekagerne steget snittes æblet og hasselnødderne hakkes let.
    • Når pandekagerne er færdige tilsættes honning og hasselnødder på panden.
    • Efter et par minuttet tilsættes æblerne og der drysses med kanel.

Server pandekagerme med æble topping – god dag og god fornøjelse 🙂

Madplan uge 6

Mandag:
Mini sliders med pulled pork og coleslaw samt polentafritter

Tirsdag:
Spaghetti med kødsboller og friskrevet parmesan

Onsdag:
Teriaki marineret laks samt salat med baby leafs, hindbær og asparges.

Torsdag:
Ovnbagt citron/rosmarin kylling med bulgursalat

Fredag:
Hakkebøf med spejlæg og sweet potato fries

Lørdag:
Friske forårsruller med fint snittede grøntsager, kylling, og peanutssovs.

Søndag:
Grøn karry med nudler, grønne bønner, bambusskud, svinekoteletter samt hakkede peanuts på toppen

 

Sprøde og lækre ølandsboller

image– Af Marie Sachse

Vores nye køkken har været undervejs i 1 måned, hvilket vil sige at jeg i en hel måned ikke har kunne bruge køkkenet. Derfor har jeg virkelig glædet mig til at kunne komme tilbage i køkkenet. Idag blev det derfor til disse lækre og sprøde ølandsboller. De er perfekte til morgenmaden eller til en frokostsandwich og så er de super nemme at lave. Forholdet imellem meltyperne er ikke så vigtigt, her kan der bare bruges hvad der er i skabet. Der kan også tilsættes forskellige korn eller kerner. Her kommer opskriften.

Opskrift til 8-10 boller

Ingredienser

  • 20g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 spsk acaciehonning
  • 2 spsk olivenolie
  • 8-10 g salt
  • 200 g ølandshvede
  • 200 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel

Fremgangsmåde

  • Opløs gæret i vandet og tilsæt honning, olivenolie og salt.
  • Bland derefter melet i lidt efter lidt til dejen er fast. Den må endelig ikke blive tør.
  • Ælt dejen i ca. 5 min til den er elastisk og god at arbejde med, gerne i hånden men en køkkenmaskine kan også gøre det.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
  • Del dejen i passende størrelser, form den til boller og placer dem på en bageplade. Der kan drysses med lidt mel på toppen
  • Tænd ovnen på 220 grader og placer en lille skål med vand i bunden af ovnen så det kan dannes damp i ovnen.
  • Lad bollerne efterhæve i ca 30 min.
  • Bag bollerne 12-14 min til de er sprøde og gyldne.
  • Lad den køle lidt af og server

God fornøjelse og velbekomme 🙂

Madplan uge 5 :)

– Af Marie SachseBillede 31-10-2015 18.53.59

Så blev det igen tid til ugens madplan. I denne uge står den på lidt af hvert også nogle gamle kendinge. Lyder det som noget så løs med nedenfor 🙂

Mandag:
Spict thaisuppe med kylling

Tirsdag:
Hjemmelavede falafler med pitabrød og salat

Onsdag:
Bygotto med ovnbagt torsk og blomkål (Find grundopskriften her)Thaisuppe

Torsdag:
Stegte rødspættefileter med grønkål-æblesalat

Fredag:
Hjemmelavede cheeseburgers

Lørdag:
Soya-honning marineret kylling og pære-grønkålssalat med valnødder

Søndag:
Ovnbagt mørbrad med rødkål-appelsinsalat

God weekenden og god fornøjelse 🙂

Overnight chiagrød med peanutbutter og banan

– Af Marie Sachse

I mange år har jeg spise havregryn til morgenmad, men da det efterhånden ikke er det mest spændende længere er jeg begyndt at lave fx grød til morgenmad. Jeg har længe haft en pose chiafrø liggende i skabet til at lave overnightoats men jeg lavede den samme grød hver gang. Derfor har jeg i den seneste tid eksperimenteret en del med at forny min chiagrød og dette har resulteret i denne skønne grød som er blevet den nye favorit! 🙂 Her kommer opskriften

12431635_10207176255221519_1268720401_nIngredienser til 2 portioner

  • 1 banan
  • 2 spsk peanutbutter
  • 3 dl soyamælk eller mandelmælk med vaniljesmag
  •  2 spsk chiafrø
  • 1 tsk husk
  • 1/2 dl havregryn
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • Topping: Hakkede mandler, banan i skiver, bodylab zero topping med fx chokoladesmag, peanutbutter eller hvad man lyster

Fremgangsmåde

  • Skær bananen i mindre stykker og mos den.
  • Kom de resterende ingredienser i, undtaget toppingen og bland det godt. Kom det derefter i køleskabet natten over
  • Det kan være lidt forskelligt hvor meget chiafrøene suger så man kan med fordel om morgenen komme lidt ekstra væske i hvis den er blevet for fast i løbet af natten.
  • Når man vågner om morgenen tages grøden ud af køleskabet og kommes op i en skål hvorefter der kommes det ønskede topping på.

God fornøjelse 🙂