Brunch på Mad&Kaffe

– Af Marie Sachse

Efter en lang dag som frivillig på Grøn Koncert i Næstved, hvilket vi fortæller nærmere om en af de kommende dage, var vi meget trætte og havde lyst til noget god morgenmad. Vi besluttede os derfor at tage ud og spise brunch. Jeg havde hørt rigtig godt om både Mad&Kaffe på Vesterbro og Møller – Kaffe&køkken på Nørrebro. De har begge samme, efter min mening, super gode koncept hvor man selv sammensætter elementerne på sin brunchtallerken. Det gør at man kan få lige det man aller bedst kan lide. Vi endte med at tage på Mad&Kaffe på Vesterbro hvilket var en rigtig god beslutning. Maden var super god, stemningen rigtig hyggelig og prisen absolut rimelig. Helt klart et besøg værd. Vi var der 09:30 og fik det aller sidste bord, så næste gang husker vi at bestille bord på forhånd 🙂

Mad&kaffe 2Mad&kaffe 1

Hjemmelavede knækbrød

Knækbrød

– Af Marie Sachse

Disse lækre knækbrød kan bruges som et super nemt og velsmagende mellemmåltid. Opskriften kan varieres i det uendelige alt efter hvad man kan lide. For eksempel kan man drysse revet emmentaler på toppen inden de kommer ind i ovnen. Opskriften har jeg lånt af min mor.

Hjemmelavede knækbrød, 32 stk (½ portion er ofte nok)

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 spks chiafrø
3½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt
2 dl vand
1 dl rapsolie

 

Rør først alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter vand og olie til det bliver en jævn dej. Det er ikke sikkert at al vand og olie skal bruges.

Derefter deles dejen i to lige store portioner (dejen kan stilles på køl en halv time så den bliver lettere at rulle ud).

Rul hver portion ud til et kvadrat mellem to stykker bagepapir.

Skær hver portion i 16 ruder/firkanter.

Bages i 15-20 min ved 200 grader til de er gyldne i kanterne.

God fornøjelse 🙂

 

Energi per stk: 320 KJ / 75 kcal

Energifordeling: fedt: 56,9%, kulhydrat: 28,1%, protein: 8%

Outfit of the day – 24.07.15

Screen Shot 2015-07-23 at 15.59.52
– Af Josephine Sachse

Dette er den første af mange ‘outfit of the day’, fra os hos BySachse. Det er fristende med shorts, men jeg synes det er en smule for koldt til det, så derfor har jeg i dag valgt en mellemting. I dag har jeg taget sorte læder gamacher og sort læderjakke fra Zara, sammen med en hvid top. Også må man ALDRIG glemme accessories! For at fuldende mit ‘læderlook’, har jeg i dag valgt at tage min Marc Jacobs taske, Birkenstock sandaler og selvfølgelig et par Ray-Ban i håret. Ringe og ur er en hverdagsaccessory, som jeg altid render rundt med.

Outfit of the day 1

1. Taske/ Marc Jacobs
2. Sandaler/ Birkenstock – Gizeh
3. Solbriller/ Ray – Ban 4147
4. Jakke/ Zara
5. Læder gamacher/ Zara

 

Rawbites med kokos og dadler

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Dadler er et godt og sundt alternativ at bruge i sin madlavning, specielt i bagning og i raw food. Her kommer en opskrift på rawbites med dadler, som er perfekte når man trænger til en hurtig snack.

Opskrift

8-10 dadler
En håndfuld mandler
2 spsk ren kakao
0,5 dl kokosmel
1 tsk vaniljepuvler
2-3 spsk vand
Kokosolie til stegning

Pynt

Kokosmel
Kakaopulver

Fremgangsmåde

Rul de små rawbites i kokosmel, kakaopulver eller hvad man ellers kan lide.

Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i små stykker. Steg dem på panden i et par minutter til de bliver bløde.

Derefter blandes alle ingredienser i en stavblender til det kan formes.

Til sidst formes de små rawbites og rulles i det ønskede topping.

Man kan også vælge at bytte mandlerne ud med andre nødder, fx hasselnødder eller cashewnødder. Kun fantasien sætter grænser.

I stedet for rawbites kan de også formes til små rawbarer.

God fornøjelse 🙂

 

Proteinpandekager med banan og chiafrø

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Her til morgen lavede vi proteinpandekager inden vi skulle ud på racercyklerne.

Opskrift:
2 æg
100 ml kokosmælk
1 banan
30g kokosmel
60 g havregryn
60 g proteinpulver (ca 2 scoops)
2 spsk chiafrø
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepuvler
En håndfuld friske blåbær
Kokosolie til stegning

IMG_3841 (1)Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser på nær de friske blåbær i en blender eller med en stavblender til konsistenen er tyktflydende. På en lille pande steges pandekagerne i kokosolie, lige inden de vendes ligges 3-4 blåbær på hver pandekage.

Når er er færdige tages de af og serveres med frisk frugt. God dag til alle og god fornøjelse 🙂