Sprøde rugbrødschips.

– Af Marie Sachse

Weekenden nærmer sig og skal du have gæster er dette helt perfekt. Jeg har lånt en super lækker opskrift af min mor som jeg selvfølgelig vil dele med her. I stedet for at købe rugbrødschips i dyre domme hos bageren kan du sagtens lave dem selv. Og det er en lækker og sund snack. De kan fx. bruges som snacks til en velkomstdrink eller de kan skæres i mindre stykker og bruges oven på en salat 🙂

Ingredienser
Daggammelt rugbrød
Olivenolie
Flagesalt

WP_20150820_001Fremgangsmåde

Skær daggammelt rugbrød i helt tynde skiver med en skarp brødkniv og skær det i lidt mindre stykker.

Læg det på en bageplade med bagepapir, pensl med lidt olie og drys flaget salt på. Evt også noget krydderi, f.eks. oregano.

Sæt det i ovnen ved 175° i 8-12 minutter, så det bliver helt sprødt.

Tiden kan variere lidt på grund af rugbrødets tykkelse og fugtindhold.

Lad rugbrødschipsene afkøle helt, før de lægges i en dåse med tætsluttende låg.

God fornøjelse 🙂

Pommes rösti

– Af Marie Sachse

Her kommer opskriften på et super tilbehør til aftensmaden. Det passer perfekt til bl.a. gril og stege. Vi fik dem til dansk svinemørbrad og svampesauce forleden dag.

Rösti 1

Ingredienser til 2-3 personer

4-5 store kartofler
1 løg
1 fed hvidløg
1 æg
lidt olivenolie

Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne og pil skrællen af løg og hvidløg.
Riv derefter kartofler og løg på et groft rivejern og snit hvidløg fint og tilføj det.
Vandet vrides fra Kartofler, løg og hvidløg.
Dernæst tilsættes æg og lidt olie og det hele bandes rundt.
Tilsidst formes små bunker af kartoffelmassen på en bageplade og bages i ovnen ved 220 grader i ca 20-25 min til de er gyldne.

God fornøjelse 🙂
Rösti

Outfit of the day- Studiestart

OOTD- skolestart

– Af Josephine Sachse

Jeg er i dag startet på studiet, efter en lang, og velfortjent (det mener jeg i hvert fald selv) sommerferie. Et nyt skoleår betyder travle morgener og efterårets start. Derfor valgte jeg, på denne gråvejrsdag, at gå en smule i efterår allerede. Jeg mener dog, at efterår ikke betyder et gråt og kedeligt outfit.

Som tidligere nævnt, er jeg vild med det klassiske og enkle look, så man kan lade accessories af diverse slags, komme til deres ret, og pifte outfittet op. Jeg har derfor i dag valgt ‘all black everything’ når det kommer til under- og overdel, og sat en hvid/beige jakke og et par stribede ballerina sko til. ‘All black everything’ er et godt udgangspunkt, hvis du går efter det klassiske look, da dette er let og fedt at sætte en farverig jakke til, eller store smykker.
Når nu det er studiestart, er det i orden at lave hele looket lidt ‘business-like’, da det udstråler at jeg har styr på tingene, på sådan en første skoledag.

OOTD- studiedtart 2
I får lige et smil med på vejen, på sådan en grå regnvejrsmandag som denne!

God dag til alle! 🙂

Lasagne med friske ærter

– Af Marie Sachse

En super søndagsret hjemme hos os er lasagne. I weekenden har man ofte tid til at bruge lidt ekstra tid på mad og vi laver ofte en stor portion så vi har til en dag i den kommende uge hvor vi måske ikke har så meget tid til aftensmad. Jeg er begyndt at proppe en masse grøntsager ned i kødsovsen for på den måde nemt at få nogle grøntsager ind 🙂 Opskriften deler jeg med jer nedenfor.


Ingredienser 

500 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
6 gulerødder
1/2 squash
200 g svampe
1 peberfrugt
Evt. 2 rødbeder
1 dåse flåede tomater
1 tomatpure
2 dl vand
1 oksebouillon
Salt, peber og lidt oregano
2 spsk smør
2 spsk mel
1 l letmælk
Salt, peber og muskatnød
Revt ost

Lasagne 1Fremgangsmåde

Kødsovs
Hak løg og hvidløg og svits det i en stor gryde.
Tilsæt kødet og brun det af.
Når kødet er brunet af tilsættes flåede tomater, tomatpure, vand samt bouillon.
I mens det står og simre ved lav varme skrælles gulerødder og rødbeder og alle grøntsagerne skæres i passende størrelse og kommes i en stavblender. Dernæst tilsættes det til retten. Lad det simre i omkring en time og smag til.

Bechamelsauce

Smelt smøret i en gryde, når det er smeltet tilsæt melen og det røres sammen. Dernæst tilsættes ca halvdelen af mælken og det varmes op til kogepunktet, dernæst tilsættes resten af mælken lidt af gangen, det er ikke sikkert det hele skal bruges. Tilsidst smages til med salt, peber og muskatnød.

Lasagne

I et stort fad ligges først kødsovs, dernæst lasagneplader, kødsovs, bechamelsauce, lasagneplaner osv. Når det sidste lag lasagneplader er lagt på dækkes det af bechamelsauce og der tilsættes revet ost. Lasagnen bages i ovnen i ca 40-45 min ved 190 grader og serveres med frisk bælgede ærter.

God fornøjelse 🙂

 

Bryllup anno 2015

– Af Josephine Sachse
Et bryllup; ceremonien ved indgåelsen af ægteskab. Der er visse traditioner og skikke der skal overholdes ved denne ceremoni. Weekenden har for rigtig mange stået i brylluppets tegn, og det sammen har det gjort hos os bag BySachse.

Bryllup 1Lørdag d. 15 august sagde en veninde af familien, Vibbe, ja til ægteskab med hendes nye mand Frank.

Og dette var ikke et bryllup, som bryllupper er flest.Der var den klassiske kirkevielse, men da kirkedørene gik op, var det ikke en helt traditionel brud der kom ind af døren. Den smukke brud havde valgt en skrigende pink kjole, i stedet for det klassiske hvide. Og til dette burde nok tilføjes af gommen havde et koboltblåt jakkesæt på. Begge meget modige valg hver for sig, men sammen gik det hele op i en højere enhed. Efter kirkevielsen stoppede de traditionelle bryllupsritualer. Ingen af gæsterne var mødt op i det klassiske ‘kjole og hvidt’ som tidligere har være normal couture til bryllupper.Bryllup 3
Der var dog en ting som var som det skulle være til et bryllup. Det er alle talerne og sangene. Taler og sange var der i hvert fald ikke sparet på, og det er dejligt som gæst, at få en anden vinkel på det brudepar, som vi efterhånden har kendt igennem mange år. Sidst med ikke mindst havde de lejet en photobooth hvor gæsterne kunne få taget nogle sjove billeder til brudeparret og tilføje en lille hilsen.

Bryllup 4Det var alt i alt et smukt bryllup, og det understeger virkelig at man ikke længere behøver gå efter hvad tradition diktere. Man kan lige så godt tolke på sin egen måde, da det giver en endnu mere unik oplevelse for både brudepar og gæster.

 

 

Lav din egen magnum!

– Af Marie Sachse

Mangler du lidt inspiration til hvad du skal bruge nogle af de gode sommerdage på kommer her et lille tip! 🙂

Hos Companys Original på strøget gentager magnum i øjeblikket successen med deres Magnum pleasure store hvor man kan komme ind og designe sin egen magnum is! 🙂 Man kan vælge forskelligt chokolade overstræk og 3 slags toppings. Efterfølgende har de sat et lille foto studie op hvor man kan tage et billede af sin is med forskellige baggrunde. Så har du lyst til at bruge en hyggelig dag i København kan det klart anbefales til både børn og andre barnlige sjæle. Adressen er Frederiksberggade 24, 1459 København K – det er på strøget næsten helt oppe ved rådhuspladsen. De har åben fra d. 11 aug- 23 aug.

Magnum
Åbningstiderne er

Mandag-Torsdag: 10.00-18.30
Fredag: 10.00-19.30 
Lørdag: 10.00-16.00
Søndag: 11.00-16.00

Prisen for en is er 35 kr,-

Et lille godt råd, kom om formiddagen da der godt kan være lidt kø om eftermiddagen 🙂

Bygotto med svampe, hasselnødder og kylling

– Af Marie Sachse

Jeg er i denne uge alene hjemme og gider derfor ikke stå og lave mad til mig selv. Derfor laver jeg nogle simple retter som kan holde til to dage. Risotto er altid en sikker vinder, men for at prøve noget nyt byttede jeg igår risene ud med perlebyg. Det blev super lækkert og det fik en rigtig god konsistens og så er det tilmed et lidt sundt alternativ til risotto. Min ynglings grøntsag i bygotto er svampe og da det er sæson for svampe lige nu har man rig mulighed for at få afprøve nogle nye typer svampe.

Denne ret er både super god som hovedret hvis man er to, eller som en let forret hvis man får mange gæster. Man kan også udlade kylling og bruge bygottoen som tilbehør.

Opskrift til 2 personerBygotto

200g kylling
1 finthakket løg
200 g blandede svampe
150g perlebyg
1 dl hvidvin
6-7 dl hønseboullion
30 g frisk revet parmesan
1 stk smør
salt og peber
olie til stegning
en håndfuld hasselnødder
lidt frisk revet parmesan

 

FremgangsmådeBygotto 2

Snit løg og svampe og steg det i et par minutter. Tilsæt perlebyg og steg videre i et par minutter. Kom hvidvin ved og lad det koge ind.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt boullion lidt efter lidt, sørg for at næsten alt boullion er kogt ind før det tilsættes mere. Det tager i alt omkring 30-40 min.

På en pande ved siden af ristes hasselnødderne ved svag varme i ca 10 min. Skallen pilles af og de hakkes fint. Kyllingen skæres i mindre stykker og steges på en pande.

Når bygottoen er ved at være færdig smages dem til med salt og peber, tages af varmen og der tilsættes nu en klat smør og parmesan.

Så skal den bare serveres med de hakkede hasselnødder og frisk revet parmesan.

God fornøjelse 🙂

 

Peanutbutter Granola – Hjemmelavet ristet müsli

– Af Marie Sachse

Jeg har i lang tid lavet min egen granola eller müsli, da jeg godt kan lidt at vide hvad jeg putter oven på min morgenmad. Derudover har jeg endnu ikke fundet en müsli i supermarkederne som smager lige så godt 🙂

Opskriften bliver aldrig helt den samme fra gang til gang da jeg primært bruger det vi alligevel har i skabene. Kun grundingrediensen grovvalsede havregryn er sikker hver gang. Müslien kan bruges både ovenpå havregryn, skyr og yoghurt. Den er også god som værtindegave.

Musli 1

Opskrift

500g grovvalsede havregryn
70g kokosmel
70g grofthakkede mandler
70g grofthakkede cashewnødder
70g paranødder
70g solsikkefrø
40g græskarkærner
40g sesamfrø
40g hørfrø
15g chiafrø
1 tsk stødt muskatnød
1 tsk vaniljepuvler
1-2 tsk stødt kanel
1 tsk fint salt

80g kokosolie
80g peanutbutter
0,5 dl akaciehonning

FremgangsmådeMusli

I en gryde blandes honning, peanutbutter og kokosolie og det varmes op ved svag varme.

Dernæst blandes alle de tørre ingredienser, inklusiv krydderier, i en stor skål og det varme sirup hældes over.

Til sidst spredes müslien ud på en bageplade med bagepapir og bages i 10-15 ved 170 grader til det er sprødt og lækkert. Hvert 5 minut plejer jeg at vende det lidt rundt så det hele bliver sprøde. God fornøjelse 🙂

 

 

20 års fødselsdag, the BySachse Way

– Af Josephine Sachse

Et år ældre, og nu for alvor i de voksnes rækker. Nogle mener, at når man rammer de 20 år, skal man til at opføre sig, og tænke mere voksent. Men det er ikke nødvendigvis det er der kommer til at ske i mit tilfælde. Nok et år ældre, men ikke et år mere fornuftig.

11913592_10206375805970788_1321906996_nTorsdag den 13. august fyldte jeg nemlig 20 år.
På fødselsdage, og især på runde fødselsdage, er det vigtigt for mig, at være omringet af folk jeg holder af, og kun lave de ting jeg gider, på den ene dag om året. Derfor startede jeg min fødselsdag ud med at tage ind til Marie, for at spise en lille fødselsdagsmorgenmad, fordi det må man ikke gøre alene, når man er fødselsdagsbarn.

Til frokost sluttede endnu et familiemedlem til vores lille fest. Vi mødte med vores far i Torvehallerne i indre by, for at spise en dejlig frokost. Der er efterhånden kommer så mange hyggelige små spots rundt omkring i København, hvor atmosfæren er fantastisk og maden også er af top kvalitet. Derfor valgte vi torvehallerne, da det ligger i cykelafstand fra Marie’s lejlighed.

11911410_10206375805330772_1672216983_n

For at slutte dagen af på en ordentlig måde, havde jeg inviteret hele familien til grill, hygge og rosé i Hellerup. Der er altid en lidt løssluppen stemning, når der i vores familie bliver holdt diverse fødselsdage, men det er også det der gør, at jeg elsker at være omringet af familien. Til dette lille arrangerment havde jeg også inviteret mine to gode venner, Ditte og Jannik, som så småt er blevet en del af familien, fordi de altid er med til forskellige arrangermenter, og kender hele flokken.

Et år ældre, og tja det kan godt være at fornuften ikke har ramt mig endnu, men når jeg har så mange skønne mennesker, der kan være med til at give mig sådan en fødselsdag, kan fornuften også gå hen at blive lidt kedelig i længden.

11896905_10206375805010764_553462135_n

– læs med i løbet af ugen, hvor der kommer indlæg om det smukkeste bryllup vi var til i weekenden.

Chili con carne med mørk chokolade

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Selvom det er sommer er en simreret som chili con carne altid godt på en overskyet dag. Den er fyldt med proteiner fra bønnerne og så smager det skønt. Derudover kan den varieres i det uendelige både med indhold og tilbehør. Tilmed er der chokolade i, så whats not to like 🙂

Opskrift – til 4 personer
Lidt olivenolie
2 tsk tørret chili
2 tsk kanelpulver
2 tsk korander
2 tsk spidskommen
2-3 fed hvidløg
2 løg
500 g hakket oksekød
2,5 dl okseboullion
1 kanel stang
1 dåse flåede tomater
1 dåse kidney bønner
1 dåse chilibønner
25 g mørk chokolade
Salt og peber
Tilbehør11850774_10206351866372313_2095247885_n
Fx. ris, nachos, hjemmelavet foccacia brød, creme fraiche eller cheddarost.

Varm olien op i en stegegryde og tilsæt krydderierne samt hvidløg. Efter et par minutter tilsættes de fint hakkede løg.

Når løgene er klare tilsættes det hakkede oksekød og det brunes af. Derefter tilsættes flåede tomater, okseboullion samt kanelstangen. Lig låg på gryden og lad det simre i minimum 1 time, gerne længere. 5 min før maden skal serveres tilsættes de to forskellige bønner. Kidney bønnerne skal drænes og skylles og chilibønnerne skal blot drænes. Efter 5 min smages retten til og tages af blusset hvorefter chokoladen røres i.

Så skal den bare serveres med det ønskede tilbehør. God fornøjelse 🙂