– Af Marie Sachse
Ingredienser
Gærdej:
2 dl mælk
50 g gær
Ca 500 g hvedemel + lidt til udrulning
100 g blødt smør
2 æg
1 tsk kardemomme
½ tsk salt
50 g sukker
1 æg til pensling
Remonce:
150 g blødt smør
100 g brun farin (Sukker kan også bruges)
2 spsk kanel
Glasur:
Vand
Flormelis
Frysetørrede hindbær til pynt
Fremgangsmåde
- Lun mælken og opløs gæren her i
- Tilsæt ca halvdelen af melet og rør det sammen
- Tilsæt nu de øvrige ingredienser og det sidste af melet og rør den på røremaskine i 5-10 min til det er en elastisk og ensartet dej (den må ikke blive hverken hård eller tør i konsistensen)
- Lad dejen hæve lunt i ca 30 min
- Imens laves remoncen ved at piske de tre ingredienser sammen enten på røremaskine eller i hånden
- Når dejen har hævet rulles den ud i ca 30×45 cm og remoncen fordeles ud på hele dejen – sørg for at komme helt ud til kanten
- Rul dejen som en roulade på den lange led og skær den i 15-18 skiver og ligges på en bageplade med lidt mellemrum imellem så de har plads til at hæve
- Herefter efterhæver de i ca 30 min
- Efter hævning pensles de med æg og bages i 12-15 min ved 200 grader til de er flotte og gyldne
- Når de er kølet af pyntes med glasur og frysetørrede hindbær
God fornøjelse 🙂