julemiddag

– Af Josephine Sachse

Som tidligere nævnt, er vi glade for traditioner. Og jeg mener at traditioner er med til at skabe et betydningsfuldt liv-> Dette er sagt uden at skulle lyde alt for hellig!
Men endnu en tradition i vores familie er julemiddag, med vores far, og hans gode ven, og begges børn, og vi er efterhånden mange børn i flokken. Middagen plejer dog at blive holdt i oktober/ november, men i år var det helt anderledes. Da vi alle har haft en travl juletid, og stadig har travlt, blev sidste års julemiddag, holdt sidste lørdag. Nogle ville mene lidt for sent, men vi synes det er helt passende, en flæskesteg er stadig god i januar!

Middagen så ud som en klassisk julemiddag, med flæskesteg m. sprøde svær, brune kartofler, alm. kartofler, brun sovs, to slags rødkål og citrus salat. Det var på mange måder en klassisk julemiddag, dog piftet op med lidt friske salater, så det ikke bliver for tungt et måltid. Der lyder en klar anbefaling herfra, på at pifte den traditionelle, tunge julemiddage op, med hjemmelavet rødkålssalat, og et koldt glas rødvin.

Er vi de eneste, der holder jul endnu en gang i januar, eller er i også med på den? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *