Knækbrød

– Af Marie Sachse

Disse lækre knækbrød kan bruges som et super nemt og velsmagende mellemmåltid. Opskriften kan varieres i det uendelige alt efter hvad man kan lide. For eksempel kan man drysse revet emmentaler på toppen inden de kommer ind i ovnen. Opskriften har jeg lånt af min mor.

Hjemmelavede knækbrød, 32 stk (½ portion er ofte nok)

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 spks chiafrø
3½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt
2 dl vand
1 dl rapsolie

 

Rør først alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter vand og olie til det bliver en jævn dej. Det er ikke sikkert at al vand og olie skal bruges.

Derefter deles dejen i to lige store portioner (dejen kan stilles på køl en halv time så den bliver lettere at rulle ud).

Rul hver portion ud til et kvadrat mellem to stykker bagepapir.

Skær hver portion i 16 ruder/firkanter.

Bages i 15-20 min ved 200 grader til de er gyldne i kanterne.

God fornøjelse 🙂

 

Energi per stk: 320 KJ / 75 kcal

Energifordeling: fedt: 56,9%, kulhydrat: 28,1%, protein: 8%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *