KBSP5

– Af Josephine Sachse

Som studerende er sommeren så småt ved at være ved ende,men ikke helt endnu. Der gik nemlig rigtig barndom i den i går. Jeg kørt i går med to veninder hele vejen ned over Sjælland, for at tage i Knuthenborg Safaripark, nede ved Maribo. Det er minimum 7 år siden jeg selv har været dernede sidst, men det er en god sommerunderholdning! Vi kørte hjemmefra klokken 09, og havde smurt madpakker, lavet kaffe, og sørget for en masse snacks. Efter at have brugt 4 timer i de forskellige ‘verdensdele’, besluttede vi at tage til møns klint, fordi Maribo og Møn ligger jo lige ved siden af hinanden. Efter halvandentimes kørsel fandt vi så ud af, at det måske ikke var så tæt på hinanden alligevel, men nu var vi jo kommet derud, og derfor skulle vi afprøve de mange trapper op og ned. 872 trin senere havde vi været nede ved vandet, og op igen. Vi sluttede af med en ordentlig omgang stegt flæsk på Køge havn, og det var virkelig tiltrængt efter over 400 km. kørsel, en masse vandring og dyre-kigning. Hvis man står med en hel dag, og ikke ved hvad der skal ske, er dette en oplagt udflugt at tage! Det kan sagtens ende med at gå lidt i barndom, men det skader jo heller ikke nogle!
– Dejlig dag til jer derude!

KBSP8 KBSP7KBSP3
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *