– Af Marie Sachse.

Her kommer et af de mere personlige indlæg, og jeg håber i vil tage godt imod det.
Jeg blev inden sommerferien, færdig med min bachelor på CBS og blev derefter optaget på Cand.merc.aud også på CBS, som er en kandidatuddannelse inden for revision og regnskab. Jeg har derfor gået hele sommeren og glædet mig til at komme i gang med min uddannelse og til at være fuldtidsstuderende, med alt hvad det nu indebærer. Der er både fordele og ulemper ved at studere, man har aldrig rigtig fri da der altid er nogle lektier eller en eksamen der hænger over hovedet på en, men samtidig får man ikke et tidspunkt i sit liv med mere fritid og fleksibilitet, til at gøre de ting man elsker.

Jeg blev i slutningen af sommerferien tilbudt et trainee job, som er et 37 timers job, men hvor man læser på deltid ved siden af. Jeg var meget i tvivl om det var en god ide, og om jeg var klar til at opgive alt min “frihed” allerede. Efter mange overvejelser, kom jeg frem til at det var en mulighed, jeg bare ikke kunne sige nej til, så derfor valgte jeg at springe ud i det, og sige ja til jobbet.

Det er ca. 2 uger siden jeg skrev under på kontrakten, og siden har jeg ikke haft et øjebliks stilhed. Det har været de fedeste, vildeste og mest udmattende to uger, jeg nogensinde har oplevet, men jeg ville ikke bytte det for noget! Jeg har mødt de sødeste mennesker, de mest kompetente undervisere, været en uge i Bruxelles med fuld fart på og listen vil ingen ende tage. Jeg har dermed sagt farvel til livet som fuldtidsstuderende, og og sagt goddag til et nyt liv som fuldtidsjob medarbejder og deltids studerende. Det bliver super hårdt, men med alle de skønne mennesker jeg har ved min side, er jeg sikker på jeg nok skal klare det. Jeg er sikker på at det vil være det hele værd.

Så hvis i nogensinde får en chance for at prøve noget nyt i jeres liv, så grib chancen og se hvor den fører dig hen! 🙂 Den bedste måde at udvikle sig selv, er ved at komme lidt på dybt vand en gang imellem! Er der andre der har haft lignende oplevelser?

God aften til jer alle sammen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *