Kategori: Opskrifter

Peanutbutter Granola – Hjemmelavet ristet müsli

– Af Marie Sachse

Jeg har i lang tid lavet min egen granola eller müsli, da jeg godt kan lidt at vide hvad jeg putter oven på min morgenmad. Derudover har jeg endnu ikke fundet en müsli i supermarkederne som smager lige så godt 🙂

Opskriften bliver aldrig helt den samme fra gang til gang da jeg primært bruger det vi alligevel har i skabene. Kun grundingrediensen grovvalsede havregryn er sikker hver gang. Müslien kan bruges både ovenpå havregryn, skyr og yoghurt. Den er også god som værtindegave.

Musli 1

Opskrift

500g grovvalsede havregryn
70g kokosmel
70g grofthakkede mandler
70g grofthakkede cashewnødder
70g paranødder
70g solsikkefrø
40g græskarkærner
40g sesamfrø
40g hørfrø
15g chiafrø
1 tsk stødt muskatnød
1 tsk vaniljepuvler
1-2 tsk stødt kanel
1 tsk fint salt

80g kokosolie
80g peanutbutter
0,5 dl akaciehonning

FremgangsmådeMusli

I en gryde blandes honning, peanutbutter og kokosolie og det varmes op ved svag varme.

Dernæst blandes alle de tørre ingredienser, inklusiv krydderier, i en stor skål og det varme sirup hældes over.

Til sidst spredes müslien ud på en bageplade med bagepapir og bages i 10-15 ved 170 grader til det er sprødt og lækkert. Hvert 5 minut plejer jeg at vende det lidt rundt så det hele bliver sprøde. God fornøjelse 🙂

 

 

Chili con carne med mørk chokolade

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Selvom det er sommer er en simreret som chili con carne altid godt på en overskyet dag. Den er fyldt med proteiner fra bønnerne og så smager det skønt. Derudover kan den varieres i det uendelige både med indhold og tilbehør. Tilmed er der chokolade i, så whats not to like 🙂

Opskrift – til 4 personer
Lidt olivenolie
2 tsk tørret chili
2 tsk kanelpulver
2 tsk korander
2 tsk spidskommen
2-3 fed hvidløg
2 løg
500 g hakket oksekød
2,5 dl okseboullion
1 kanel stang
1 dåse flåede tomater
1 dåse kidney bønner
1 dåse chilibønner
25 g mørk chokolade
Salt og peber
Tilbehør11850774_10206351866372313_2095247885_n
Fx. ris, nachos, hjemmelavet foccacia brød, creme fraiche eller cheddarost.

Varm olien op i en stegegryde og tilsæt krydderierne samt hvidløg. Efter et par minutter tilsættes de fint hakkede løg.

Når løgene er klare tilsættes det hakkede oksekød og det brunes af. Derefter tilsættes flåede tomater, okseboullion samt kanelstangen. Lig låg på gryden og lad det simre i minimum 1 time, gerne længere. 5 min før maden skal serveres tilsættes de to forskellige bønner. Kidney bønnerne skal drænes og skylles og chilibønnerne skal blot drænes. Efter 5 min smages retten til og tages af blusset hvorefter chokoladen røres i.

Så skal den bare serveres med det ønskede tilbehør. God fornøjelse 🙂

Lakse frittata med spidskål

– Af Marie Sachse

Efter en lang sommer med lidt for lækker mad og alt for mange gode drinks er der tid til at få styr på kost og træning igen. Jeg må indrømme at jeg hen over sommeren har været lidt for doven og det skal der ændres på nu. Jeg er ikke fan af deciderede kure, men mere en ændring i livsstil. Noget der virker rigtig godt for mig er at skære ned for kulhydrater, specielt til aften og kun drikke vand i løbet af dagen. Saftevand, mælk og sodavand er tomme kalorier som fylder meget i regnskabet.

Her til aften har vi fået lakse frittata med spidskål som er nemt, lækkert og super sundt og i skal da selvfølgelig ikke snydes for opskriften 🙂

Opskrift til 2 personer

Ingredienser
500 g spidskål
1 løg
250 g laks
3 æg
3 æggehvider
salt og peber
Lidt olie til at stege i

Fremgangsmåde
Bag laksen ved 200 grader i ca. 20 min. Imens skæres løg og spidskål.

Grøntsagerne steges i olie ca. 5-7 og krydres med salt og peber.

Æggene piskes sammen til en ensartet masse og hældes ud over panden.

Evt. rør der lidt sammen så alt spidskålen er dækket.

Derefter bages det i ovnen i ca. 10 min til æggene er færdige.

Tilsidst smuldres laksen ud over og det er klar til servering.

Der kan også laves uden laks og blot bruges som tilbehør.

God fornøjelse 🙂

Nem sommermad – Spaghetti Carbonara

 

– Af Marie Sachse

Spaghetti Carbonara er en af mine ynglings sommerretter som er super hurtig at lave efter en lang dag. Der findes mange varianter af denne ret, men jeg har bl.a. valgt at tilføje champignoner og ærter i min version.

Opskrift – til 2-3 personer

1-2 små skalotteløg
300 g Bacon
300 g champignoner
3 dl friske ærter (Frosne kan også bruges)
2 æg
1,2 dl madlavningsfløde
50 g friskrevet parmesan
Salt og peber

Tilbehør

250 g Spaghetti
Friskrevet parmesam

Fremgangsmåde

Steg bacon på en pande til det er sprødt. Derefter skæres løg og champignonger ud og steges et par minutter.

I en skål blandes æg, fløde, friskrevet parmesan samt friskkværnet peber til det bliver en ensartet masse.

Pastaen koges efter anvisningerne, og det sidste minut tilsættes ærterne så de bliver lune men stadig er sprøde. Hæld derefter kogevandet fra og bland æggemassen med pastaen og tilsæt løg, bacon og champignoner.

Til sidste serveres det med friskrevet parmesan.

God fornøjelse 🙂

Bellini – en skøn champagne cocktail til de varme sommeraftner

– Af Marie Sachse

Bellini er en super dejlig sommer cocktail med bobler og ferskner som i selvfølgelig ikke skal snydes for. Den passer perfekt til velkomstdrinks eller til en sommeraftenen på terrassen i det gode vejr. Vi er som tidligere nævnt på sommerferie i Italien og kan plukke friske ferskner lige oppe af vejen, så denne drink var oplagt at skulle nyde til solnedgangen. Drinken kan også laves med hindbær eller andre sommerfrugter.

Opskrift – til ca. 10 personer

4-6 modne ferskner
1 citron
Lidt sukker alt efter hvor søde fersknerne er.
Isterninger
1-2 flasker cava eller prosecco

Fersken pure – FremgangsmådeIMG_5178

Sæt vand over at koge i en stor gryde. I mellemtiden skæres et kryds i toppen af hver fersken så det er lettere at pille skinnet af.

Når vandet koger skoldes fersknerne i det kogende vand i 1-2 min indtil skinnet har sluppet. De færdigkogte ferskner kommes i koldt vand i et par minutter.

Nu trækkes skinnet af fersknerne og de skæres i små stykker og kommes i en blender. Dernæst tilsættes saften fra 1 citron og sukker. Det kan med fordel smages til undervejs så det ikke bliver for sødt.

Efter det er blendet kommes det på køl i et par timer og er derefter klar til brug.

Drinks

0,5-1 dl fersken pure kommes i hver glas sammen med et par isterninger.
Glasset toppes til sidst med de ønskede bobler.

God fornøjelse 🙂

Hjemmelavet pizza fra Italien

– Af Marie Sachse

Vi er i øjeblikket på ferie i Italien og skal derfor selvfølgelig afprøve den italienske klassikker pizza. Vi er så heldige at have en pizzaovn til rådighed som selvfølgelig skal i brug, men derhjemme bager vi dem også med stor succes i ovnen.
Nedenfor har jeg samlet opskriften på grund dejen og nogle forslag til god italiensk inspireret fyld, som måske er lidt anderledes en hvad der normalt havner på middagsbordet når der laves pizza derhjemme.

IMG_5168

Pizzadej – ca. dej til 7 stk. pizzae

3 dl mælk
3 dl lunt vand
30 g gær
Ca. 20 g groft salt
2 spsk sukker
4 spsk olie
1 kg hvedemel – fx tipo 00

Fremgangsmåde

Mælken lunes og blandes med det lune vand i en skål hvorefter gæres opløses i dette.

Derefter tilsættes olie, salt og sukker.

Nu puttes melet i lidt efter lidt – det er ikke sikkert det hele skal bruges. Dejen skal føles fugtig og elastisk, men ikke klistret da den skal kunne rulles ud.

Ælt dejen et par minutter, gerne på en røremaskine.

Dernæst skal dejen hæve i ca. en time på køkkenbordet men et viskestykke over.

Når dejen har hævet første gang deles den ud i 6-8 lige store portioner, alt efter hvilken størrelse man ønsker pizzaerne skal have og formes til små kugler der ligges på en bageplade med film over i minimum 30 min, gerne længere.

Dernæst er pizzadejen klar til brug og kan nu rulles ud i passende størrelse og fyldes med lige det fyld man bedst kan lidt.

Bages de i ovnen skal de have ca. 5-8 min. på 250 grader. I pizzaovn skal de have ca. 3-4 min på 350-400 grader.

Nedenfor er nogle forslag til pizzafyld. God fornøjelse 🙂

Pizza 1 (i toppen)

Tomassovs
Frisk mozzarella
Kartofler skåret i papirs tynde skiver
SalsicciaIMG_5177
Friske salvieblade

Pizza 2 (til højre)
Tomassovs
Frisk mozzarella
Grillede auberginer
Chorizo
Bacon

 

Sommer blåbærmuffins m. hvid chokolade

30.07.15-1

– Af Josephine Sachse

Nu er det sommer, hvilket betyder masser af friske bær og frugter. Vi har derfor fundet er lækker opskrift på sommer blåbærmuffins, og for at sætte en stor streg under LÆKKER, er der blevet tilsat hvid chokolade. Disse muffins kan laves med lige de bær, du bedst kan lide.

Opskrift til 12 store muffins, eller 20 små muffins

300g. Hvedemel
3 tsk. Bagepulver
150g. Rørsukker
1 æg
50g hjemmelavet vaniljesukker
2 1/4 dl. Mælk
50g. Smeltet smør
200g Blåbær
200g Hvid chokolade

Pynt
Hvid chokolade
Blåbær

Fremgangsmåde30.07.15-4

Sigt mel, bagepulver, vaniljeskker og rørsukker i en skål.

Kom ægget, mælk og smeltet smør i, og rør det sammen

Hak chokolade og kom det i dejen, sammen med de fleste blåbær
Gem en håndfuld af både blåbær og hvid chokolade, til pynt.

Vend chokoladen og blåbær forsigtigit i dejen, og kom det i muffinforme (det er en god ide at smørre formene, selvom de er lavet af fx. silikone)

Tryk de gemte blåbær og hvid chokolade ned i hver muffins

Kagerne bages ved 200 grader i ca. 30 minutter, til de er gyldne.

God fornøjelse 🙂

Hjemmelavede knækbrød

Knækbrød

– Af Marie Sachse

Disse lækre knækbrød kan bruges som et super nemt og velsmagende mellemmåltid. Opskriften kan varieres i det uendelige alt efter hvad man kan lide. For eksempel kan man drysse revet emmentaler på toppen inden de kommer ind i ovnen. Opskriften har jeg lånt af min mor.

Hjemmelavede knækbrød, 32 stk (½ portion er ofte nok)

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 spks chiafrø
3½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt
2 dl vand
1 dl rapsolie

 

Rør først alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter vand og olie til det bliver en jævn dej. Det er ikke sikkert at al vand og olie skal bruges.

Derefter deles dejen i to lige store portioner (dejen kan stilles på køl en halv time så den bliver lettere at rulle ud).

Rul hver portion ud til et kvadrat mellem to stykker bagepapir.

Skær hver portion i 16 ruder/firkanter.

Bages i 15-20 min ved 200 grader til de er gyldne i kanterne.

God fornøjelse 🙂

 

Energi per stk: 320 KJ / 75 kcal

Energifordeling: fedt: 56,9%, kulhydrat: 28,1%, protein: 8%

Rawbites med kokos og dadler

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Dadler er et godt og sundt alternativ at bruge i sin madlavning, specielt i bagning og i raw food. Her kommer en opskrift på rawbites med dadler, som er perfekte når man trænger til en hurtig snack.

Opskrift

8-10 dadler
En håndfuld mandler
2 spsk ren kakao
0,5 dl kokosmel
1 tsk vaniljepuvler
2-3 spsk vand
Kokosolie til stegning

Pynt

Kokosmel
Kakaopulver

Fremgangsmåde

Rul de små rawbites i kokosmel, kakaopulver eller hvad man ellers kan lide.

Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i små stykker. Steg dem på panden i et par minutter til de bliver bløde.

Derefter blandes alle ingredienser i en stavblender til det kan formes.

Til sidst formes de små rawbites og rulles i det ønskede topping.

Man kan også vælge at bytte mandlerne ud med andre nødder, fx hasselnødder eller cashewnødder. Kun fantasien sætter grænser.

I stedet for rawbites kan de også formes til små rawbarer.

God fornøjelse 🙂

 

Proteinpandekager med banan og chiafrø

 

 

 

 

 

– Af Marie Sachse

Her til morgen lavede vi proteinpandekager inden vi skulle ud på racercyklerne.

Opskrift:
2 æg
100 ml kokosmælk
1 banan
30g kokosmel
60 g havregryn
60 g proteinpulver (ca 2 scoops)
2 spsk chiafrø
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepuvler
En håndfuld friske blåbær
Kokosolie til stegning

IMG_3841 (1)Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser på nær de friske blåbær i en blender eller med en stavblender til konsistenen er tyktflydende. På en lille pande steges pandekagerne i kokosolie, lige inden de vendes ligges 3-4 blåbær på hver pandekage.

Når er er færdige tages de af og serveres med frisk frugt. God dag til alle og god fornøjelse 🙂