Kategori: Aftensmad

Hjemmelavet bearnaise i sous vide

Bearnaise i sous vide bysachse.dk 3

Hjemmelavet bearnaise

Vi kender vist alle frygten for den skilte bearnaise, men det skal være slut nu! Vi har i de seneste mange måneder spist bearnaise et par gange om ugen for at få den til at side lige i skabet samt finde en metode der sikrede os at vi kunne lave en stor portion uden frygten for at den skiller. Det er endelig lykkes os og nu skal i også have chancen fordi hjemmelavet bearnaise er bare så lækkert sammenlignet med hvad man kan købe ude i butikkerne.

Metoden kræver en sous vide som er et varmelegme der holder et vandbad en bestemt temperatur og dermed hjælper til at holde henholdsvis æg og smør i den præcise temperatur til at det tykner, men heller ikke skiller. I er mange der har spurgt ind til vores sous vide og den er fra Anova. Derudover kræver det en elpisker og et stort kar til vandet, en varkumpakker og plastikposer der kan tåle varme. Her kommer opskriften.

Opskrift – 2-3 personer

Ingredienser

  • 4 æggeblommer
  • 250g smør
  • Et stort bund estragon
  • 2 spsk bearnaise essens
    • Stængler fra estragon
    • 2 bananskalotteløg
    • 1 dl hvidvinseddike
    • 1 dl hvidvin
    • Salt og peber

Fremgangsmåde bearnaise essens

  • Tag bladene af estragon stænglerne og lig dem til side til selve bearnaisen.
  • Snit stænglerne og løg og kom dem i en gryde med lidt neutral olie
  • Når løgene har taget lidt farve tilsættes hvidvinseddike og hvidvin og koges ind til der er ca 2 spsk væske tilbage
  • Sigt væsken gennem en si og stil det til side
  • Det kan holde sig på køl i 1-2 uger i en tætsluttet beholder – så man kan lave en større portion hvis man skal bruge det senere

Fremgangsmåde bearnaise

  • Varkumpak æggeblommer og essens i en pose og smørret i en anden pose
  • Tænd sous viden på 61 grader og kom de to poser ned i vandet
  • Lad dem ligge i ca. 30-60 min, helst ikke meget længere
  • Snit estragon bladene fint og stil dem væk til sovsen er klar
  • Stil den beholder ned i vandbadet bearnaisen skal piskes i, vi plejer at bruge et højt decilitermål. Ved at sætte beholderen i vandbadet og piske bearnaisen heri sikre man at sovsen holder den rette temperatur til at æggeblommerne kan tykne
  • Kom æggeblommer og essensen op i beholderen og pisk 2-3 min til æggeblommerne bliver tykke
  • Klip et lille hul i posen med smørret og hæld i en tynd stråle stille og roligt smør ned til æggeblommerne. Forsøg kun at få det klarrede smør med så vallen bliver i posen.
  • Bearnaisen skal have smør til den er mættet – vi plejer at bruge næsten alt det klarrede smør. Stop hellere mens legen er god og sovsen er lækker tyk
  • Når sovsen har den rette konsistens vendes estragonbladene i og kommes i en skål
  • Så er den klar til servering

Rigtig god fornøjelse 🙂

Hvis i bruger mine opskrifter og ligger noget på instagram må i meget gerne tagge mig eller #bysachse så jeg kan følge med

Bearnaise i sous vide bysachse.dk 1

Bearnaise i sous vide bysachse.dk 2

Bearnaise i sous vide bysachse.dk 4

Bearnaise i sous vide bysachse.dk

Sprøde og lækre risottokugler

Sprøde risottokugler bysachse.dk 3

Sprøde risottokugler

For et stykke tid siden smagte jeg de lækreste risottokugler og jeg har simpelthen drømt om dem lige siden. Jeg har ikke lige kunne finde ud af hvordan jeg skulle lave dem, så jeg har prøvet mig lidt frem og nu er jeg endelig kommet frem til en god fremgangsmåde hvor de både er saftige i midten og sprøde udenpå. De er perfekte til en tapasaften, til den lille sult eller som forret med en urtemayo til.

Opskrift – ca. 25 stk

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Køl risottoen ned og tril den til kugler på størrelse med en goldbold
  • Vend risottokuglerne i mel, æg og tilsidst panko rask – almindelig rasp kan også anvendes, men det opnås ikke et lige så sprødt resultat
  • Fritture steg risottokuglerne i ca 3-4 min til de er sprøde og gyldne
  • Server med fx urtemayo

Rigtig god fornøjelse 🙂

Sprøde risottokugler bysachse.dk 1

Sprøde risottokugler bysachse.dk

Couscous salat med granatæbler og pistacienødder

Couscous salat med granatæble og pistacia. Bysachse.dk3

// Indeholder sponsorerede produkter //

Couscous salat med granatæbler og pistacienødder

Couscous er en så lækker og let salat der tager ingen tid at lave og den kan varieres i det uendelige. I dette triste vintervejr drømmer man sig tilbage til sol og sommer på altanen og de lækreste sprøde salater fyldt med smag og skønne farver. Derfor er jeg gået i køkkenet og har lavet denne couscous salat med granatæbler og pistacie der leder mine tanker hen på en skøn sommeraften! Salaten kan bruges til fx. falafler, aspargestærte eller måske nogle grillede kyllingespyd. Har i fået lyst til at prøve kommer opskriften her.

Opskrift – 2-3 personer

Ingredienser

  • 2 dl couscous
  • 4 dl vand
  • Kerner fra ét granatæble
  • 1 håndfyld pistacienødder
  • 15 mynteblade
  • 2 spsk olivenolie – jeg har brugt denne olivenolie fra Det Italienske Køkken
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk paprika
  • Salt

Fremgangsmåde

  • Hæld 2 dl couscous i en skål og kom 4 dl kogende vand over. Lad det trække 10 min til alt væden er absorberet.
  • Skil granatæblekernerne fra granatæblet, hak pistacienødderne og mynten groft. Bland det hele ned i couscousen.
  • Bland en dressing af olivenolie, limesaft, paprika og salt
  • Vend dressingen i salaten
  • Server salaten lun

Rigtig god fornøjelse 🙂

Hvis du har prøvet en af mine opskrifter så vil jeg så gerne høre hvad du syntes om den!
I kan kommentere nedenfor eller tagge #bysachse på jeres billeder på instagram så jeg kan følge med i jeres lækre kreationer

Couscous salat med granatæble og pistacia. Bysachse.dk4

Couscous salat med granatæble og pistacia. Bysachse.dk2

Couscous salat med granatæble og pistacia. Bysachse.dk

Spinatpandekager

Spinatpandekager. Bysachse.dk 1

Spinatpandekager

Jeg kan simpelthen ikke stå for den her smukke farve disse lækre spinatpandekager har. Jeg må indrømme at jeg nok spise lige så meget med øjnene som med munden, hvorfor det i høj grad er vigtigt at min mad ser indbydende ud. Det må man sige disse spinatpandekager lever op til.

De kan bruges til morgenmad, som eftermiddagssnack, eller de kan laves lidt større og tynde og bruges som madpandekager – GENIALT! Her kommer opskriften

Opskrift

Ingredienser: 7 store eller 14 små

  • 125g spinat
  • 2 dl vand
  • 3 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk bagepulver
  • Smør eller kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Kom vand og spinat i en skål og blend med en stavblender til det bliver en helt ensartet masse – det tager nok 4-5 min.
  2. Kom de resterendee ingrediensserne i skålen og rør det sammen til det bliver en ensartet masse, juster med vand eller mel til konsistensen er som almindelig pandekagedej
  3. Kom smør på panden og steg pandekagerne ca 1-2 min på hver side ved medium varme (hvis varmen er for høj mister de den flotte grønne farve)
  4. Tag dem af panden og server med dit yndlingstopping

Rigtig dejlig weekend og god fornøjelse 🙂

Spinatpandekager. Bysachse.dk

Spinatpandekager. Bysachse.dk 4

Spinatpandekager. Bysachse.dk 3

Spinatpandekager. Bysachse.dk 2

Madplan uge 5

Madplan uge 5

Det er altid lidt af en kamp herhjemme at være kreativ og finde på nye retter, men vi gør altid et forsøg. For at lette processen for jer deler jeg har vores madplan, så i forhånentlig kan blive inspireret til hvad jeres aftensmad skal stå på den kommende uge 🙂

Mandag

Svamperisotto med tomat og mozzarella

Tirsdag

Kokoskylling med sweetpotatofries og edamamedip

Onsdag

Speltotto med græskar

Torsdag

Spaghetti carbonara

Fredag

Laksefrittata med spidskål

Lørdag

Hjemmelavede forårsruller med oksekød

Søndag

Pasta med salsiccia og tomat

 

Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip 2
Kokoskylling
Cremet svamperisotto med tomat og mozzarella 2
Svamperisotto
Speltotto med bagt hokkaidograeskar.Bysachse.dk.
Speltotto med græskar

Cremet svamperisotto med tomat og mozzarella

Cremet svamperisotto med tomat og mozzarella 2

Cremet svamperisotto med tomat

//Sponsoreret indlæg//  Hvis der er noget jeg elsker er det risotto, i alle varianter! I weekenden var vi i sommerhus med nogle venner og fandt i den anledning de lækreste portobellosvampe, så de skulle selvfølgelig danne grundlag for en ret på ugens madplan. Denne gang blev det så til en cremet svamperisotto med tomat og mozzarella. Det er nyt for mig med tomat i risotto, men det er helt sikkert ikke sidste gang. Jeg lavede en stor portion da jeg senere på ugen skal eksperimentere med risottokugler, opskriften kommer selvfølgelig op hvis det lykkes! Risottorisene er Carnaroli-ris fra Det Italienske Køkken

Risottoen kan let laves med andre grøntsager og har man mod på det kan man også udskifte risottorisene med enten perlebyg, perlespelt eller hvad man ellers kan finde på. Her kommer opskriften

Opskrift – 4 personer

Ingredienser

  • 500g risottoris – jeg brugte disse lækre risottoris fra Det italienske køkken
  • 2 skalotteløg
  • 4 store portobellosvampe
  • 1 fed hvidløg
  • 2,5 dl hvidvin
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1l grøntsagsbullion
  • 100g parmesan
  • 200g mozzarella
  • 50g smør
  • salt & peber

Fremgangsmåde

  • Hak løg, hvidløg og svampe fint og kom dem i en gryde med lidt olie. Tilsæt ris og svits 2 min
  • Kom hvidvin på og rør mens det koget helt ind. Når alt vinen er fordampet hældes tomat og bullion ved lidt efter lidt til risene er kogt aldente – det tager omkring 20-25 min afhængig af risene
  • Skrug ned på lavt blus og tilsæt fint revet parmesan, mozzarelle og smør. Smag til med salt og peber
  • Server den lune risotto fx med en sprød salat

Rigtig god fornøjelse 🙂

Cremet svamperisotto med tomat og mozzarella Cremet svamperisotto med tomat og mozzarella 1

Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip

Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip 1

Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip

I kender det sikkert, man er total ide forladt ligeså snart det kommer til ugens madplan og man kører derfor de samme 10 retter på repeat, derfor elsker jeg at afprøve nye opskrifter. Vi fik idag fremtryllet en kokokylling med sweet-potato fries og edamamedip – jeg kan vidst roligt afsløre at det ikke er sidste gang det bliver serveret. Mon ikke også den kommer på næste uges madplan? 🙂 Til jer der har fået lyst til at prøve kommer opskriften her:

Opskrift – 2 personer

Ingredienser

Paneret kokoskylling

  • 2 kyllingefileter
  • 5 spsk kokosmel
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika

Sweetpotato fries

  • 2 store sweet potatoes
  • Olivenolie
  • Chiliflager

Edamame dip

  • 200g edamamebønner
  • 100g ricotta
  • salt, peber og citron

Fremgangsmåde

Paneret kokoskylling

  • Skær kyllingefileterne i strimler og vend først i sammenpisket æg og derefter i kokosmel. Steg på panden i olie.

Sweetpotato fries

  • Skræl og skær kartoflerne i både og vend i olie og chiliflager.
  • Fordel på en bageplade og bag i 20 min ved 200 grader

Edamame dip

  • Tøg edamamebønnerne op i varmt vand
  • Blend bønner og ricotta og smag til med salt, peber og citron

Rigtig god fornøjelse 🙂

Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip 2 Kokoskylling med sweetpotato fries og edamamedip

Sprød salat med pære og pecannødder

Sprød salat med pære og pecannødder 2

Sprød salat med pære og pecannødder

I dette triste vintervejr drømmer man sig tilbage til sol og sommer på altanen og de lækreste sprøde salater fyldt med smag og skønne farver. Derfor er jeg gået i køkkenet og har lavet denne sprøde salat med pære og pecannødder der leder mine tanker hen på en skøn dansk sommeraften! Har i fået lyst til at prøve kommer opskriften her.

Opskrift – 4 personer

Ingredienser

  • 1 bakke feldsalat
  • 1 pakke sugarsnaps
  • 1 pære
  • 1 håndfuld pecannødder
  • 1 bakke hindbær
  • Olivenolie
  • Citronsaft
  • Salt & peber

Fremgangsmåde

  • Skyl salat og frugt og skær det i passende størrelser
  • Kom både salat og grøntsager i en skål
  • Bland en dressing og olivenolie, citronsaft, salt og peber
  • Vend dressingen i salaten
  • Server fx salaten til en lækker aspargestærte

Rigtig god fornøjelse 🙂

Sprød salat med pære og pecannødder Sprød salat med pære og pecannødder 1

Aspargestærte med sprød butterdejsbund

Aspargestærte med sprød butterdejsbundAspargestærte med sprød butterdejsbund

Vi er begyndt et par gange om ugen at holde kødfri dag og sådan en dag er det idag. Grunden til vi gør det er egentlig mest fordi det føles godt for kroppen og det tvinger os til at få lidt flere grøntsager indenbords. Vi skal idag have denne lækre aspargestærte med den sprødeste butterdejsbund. Har du også fået lyst til at give dig i kast med en kødfri aftensmad så finder du opskriften nedenfor.

Her kommer opskriften

Opskrift – 2 personer

Ingredienser

    • 3 frosne plader butterdej
    • 3 æg + 1 til pensling
    • 2 spsk neutral skyr
    • 100g revet mozzarella
    • 8-10 asparges
    • Salt & peber
    • Lidt purløg til pynt

Fremgangsmåde

    • Tag 3 plader butterdej op af fryseren og lad dem tø op ca 15 min
    • Lig pladerne så de lige overlapper og rul dem sammen med en kagerulle. Ca 1,5 cm fra kanten ridses en lille kant hele vejen rundt. I den inderste firkant prikkes huller med en gaffel
    • Pisk det ene æg sammen og pensle den yderste firkant med æg. Forbag derefter bunden ca 8-10 min ved 220 grader.
    • Når bunden er kølet 10 min trykkes den inderste firkant forsigtigt lidt ned så der er plads til fyldet. Pisk æg, skyr, ost, salt og peber sammen og kom det på bunden. Lig herefter asparges på toppen
    • Færdigbag nu tærten ca 22-24 min ved 200 grader til den er sprød og gylden
    • Server tærten lun med friskklippet purløg på toppen

22755CBC-8958-402D-9DFF-C4C89BCC7E98A65A2D2C-0FA4-4F24-8D80-55FDBF41FBEABB9FF12B-16A5-4A40-8DCC-AB0BBE63ADB9

Bløde og luftige pølsehorn med fuldkorn

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

Bløde og luftige pølsehorn med fuldkorn

Fuldkornspølsehorn er bare det bedste og så mætter de rigtig godt. Jeg elsker at have lækre snacks liggende i fryseren så der altid er nem frokost fx. til at have med på farten. De er også perfekte i madpakken 🙂 Derfor bager jeg ofte en stor portion pølsehorn og bager dem 5 min kortere end ellers. Dermed kan de fryses ned lidt underbagte, når man så skal bruge dem kan de varmes op og få de sidste 5 min i ovnen og så er der nybagte pølsehorn på ingen tid! 🙂 Så bliver det ikke bedre. Til de nysgerrige kommer opskriften her

Opskrift

Ingredienser: 12 stk

  • 10 g gær og 1 dl surdej
  • 1,5 dl mælk
  • 1 spsk økologisk rørsukker
  • 1 æg
  • 125 g blødt smør
  • 50 g fuldkornsølandshvede
  • 50g grahamsmel
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk fin salt
  • 12 lækre pølser
  • 1 æg til pensling og kerner til pynt

Fremgangsmåde

  1. Lun mælk og rør gær og surdej ud i mælken
  2. Tilsæt sukker og ægget og rør godt
  3. Kom mel i lidt efter lidt og tilsæt salt. Rør det på fx røremaskine i 5 min. Tilsidst tilskut smørret i mindre stykker og rør det ind i dejen i ca. 1 min.
  4. lad dejen hæve på køl i 1 time og derefter 1 time på køkkenbordet
  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 2
  6. Rul hver dejportion ud til en cirkel og skær 6 trekanter af hver portion
  7. Pølsen ligges i den bredeste ende og der rulles (der kan evt kommes ketchup i)
  8. Lig pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 30 min
  9. Pensl med æg og drys med de ønskede kerne
  10. Tænd ovnen på 180 grader og bag pølshornene i den varme ovn i ca 15-17 min eller til de er sprøde og fyldne (skal de på frys så giv dem evt kun 10 min, så kan de bages færdige næste gang de skal bruges)

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk

 

Bløde og luftige pølsehorn. Bysachse.dk