– Af Marie Sachse

Jeg er i denne uge alene hjemme og gider derfor ikke stå og lave mad til mig selv. Derfor laver jeg nogle simple retter som kan holde til to dage. Risotto er altid en sikker vinder, men for at prøve noget nyt byttede jeg igår risene ud med perlebyg. Det blev super lækkert og det fik en rigtig god konsistens og så er det tilmed et lidt sundt alternativ til risotto. Min ynglings grøntsag i bygotto er svampe og da det er sæson for svampe lige nu har man rig mulighed for at få afprøve nogle nye typer svampe.

Denne ret er både super god som hovedret hvis man er to, eller som en let forret hvis man får mange gæster. Man kan også udlade kylling og bruge bygottoen som tilbehør.

Opskrift til 2 personerBygotto

200g kylling
1 finthakket løg
200 g blandede svampe
150g perlebyg
1 dl hvidvin
6-7 dl hønseboullion
30 g frisk revet parmesan
1 stk smør
salt og peber
olie til stegning
en håndfuld hasselnødder
lidt frisk revet parmesan

 

FremgangsmådeBygotto 2

Snit løg og svampe og steg det i et par minutter. Tilsæt perlebyg og steg videre i et par minutter. Kom hvidvin ved og lad det koge ind.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt boullion lidt efter lidt, sørg for at næsten alt boullion er kogt ind før det tilsættes mere. Det tager i alt omkring 30-40 min.

På en pande ved siden af ristes hasselnødderne ved svag varme i ca 10 min. Skallen pilles af og de hakkes fint. Kyllingen skæres i mindre stykker og steges på en pande.

Når bygottoen er ved at være færdig smages dem til med salt og peber, tages af varmen og der tilsættes nu en klat smør og parmesan.

Så skal den bare serveres med de hakkede hasselnødder og frisk revet parmesan.

God fornøjelse 🙂

 

1 comment on “Bygotto med svampe, hasselnødder og kylling”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *