Aspargestærte med sprød butterdejsbundAspargestærte med sprød butterdejsbund

Vi er begyndt et par gange om ugen at holde kødfri dag og sådan en dag er det idag. Grunden til vi gør det er egentlig mest fordi det føles godt for kroppen og det tvinger os til at få lidt flere grøntsager indenbords. Vi skal idag have denne lækre aspargestærte med den sprødeste butterdejsbund. Har du også fået lyst til at give dig i kast med en kødfri aftensmad så finder du opskriften nedenfor.

Her kommer opskriften

Opskrift – 2 personer

Ingredienser

    • 3 frosne plader butterdej
    • 3 æg + 1 til pensling
    • 2 spsk neutral skyr
    • 100g revet mozzarella
    • 8-10 asparges
    • Salt & peber
    • Lidt purløg til pynt

Fremgangsmåde

    • Tag 3 plader butterdej op af fryseren og lad dem tø op ca 15 min
    • Lig pladerne så de lige overlapper og rul dem sammen med en kagerulle. Ca 1,5 cm fra kanten ridses en lille kant hele vejen rundt. I den inderste firkant prikkes huller med en gaffel
    • Pisk det ene æg sammen og pensle den yderste firkant med æg. Forbag derefter bunden ca 8-10 min ved 220 grader.
    • Når bunden er kølet 10 min trykkes den inderste firkant forsigtigt lidt ned så der er plads til fyldet. Pisk æg, skyr, ost, salt og peber sammen og kom det på bunden. Lig herefter asparges på toppen
    • Færdigbag nu tærten ca 22-24 min ved 200 grader til den er sprød og gylden
    • Server tærten lun med friskklippet purløg på toppen

22755CBC-8958-402D-9DFF-C4C89BCC7E98A65A2D2C-0FA4-4F24-8D80-55FDBF41FBEABB9FF12B-16A5-4A40-8DCC-AB0BBE63ADB9

2 comments on “Aspargestærte med sprød butterdejsbund”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *