– Af Marie Sachse

Vi har i vores familie aldrig spist boller i karry, og derfor fik jeg forleden dag lyst til at prøve det. Mig og Josephine spiser tit aftensmad sammen, så vi besluttede os for at prøve det en af de dage vi alligevel skulle spise sammen. Vi var begge lidt skeptiske, men det endte med at blive super lækkert, og det er da ikke sidste gang det står på menuen her hjemme 🙂 Her kommer opskriften.

Ingredienser

  • 2 tsk. karry
  • 2 løg (1 til kødboller og 1 til sauce)
  • 1 tsk. peber
  • 1½ tsk. salt
  • 6 dl basmati ris
  • 25 g smør
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 2 gulerødder
  • 2 dl mælk
  • 3 spsk. mel

Fremgangsmåde

  • Først laves farsen ved at blande kød, salt, friskkværnet peber, finthakket løg, mælk og æg indtil det er en ensartet masse.
  • Form ca 12 kødboller og kog dem i rigeligt vand. De er færdige når de kommer op til overfladen (gem ca 1 l kogevand der skal bruges til sauce)
  • Lig kødbollerne i en skål, kog risene efter anvisningen på pakken og start på saucen.
  • Hak gulerødder og køg fint og steg dem i lidt smør i en sauterpande sammen med karry.
  • Drys mel på panden og tilsæt lidt at kogevandet.
  • Når saucen har fået den ønskede konsistens tilsættes kødbollerne og det smages til med salt og peber.

God fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *